Det summer hos ENORM Biofactory A/S i Flemming lidt uden for Horsens. Her flyver godt 50 mio. tropiske soldaterfluer rundt og formerer sig. Larverne bliver til olie og mel. Med hjælp fra to EU-projekter, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støttede, blev virksomheden kvalitetscertificeret og fik sparring i finansieringsprocessen.
ENORM Factory A/S producerer godt 36.500 ton fluelarver, 2500 ton insektolie og 11.000 ton insektproteinmel om året. Lige nu bliver det brugt i blandt andet dyrefoder, men den ene af de to direktører i virksomheden, Carsten Lind Pedersen, er sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, før det bliver brugt i menneskemad.
”Danskerne er ikke helt klar til at spise insekter endnu, men det skal de nok blive,” fortæller han, og peger på en stor stak larver, der vrider sig oveni hinanden.
Han tager en levende larve op, kigger på den og siger:
”Der er den der ad-effekt i insekter, men i det øjeblik, hvor man ikke skal se larven i øjnene, inden man skal spise den, så tror jeg egentlig ikke, det betyder så meget længere. Så jeg plejer at kalde dem labre larver,” griner han.
Insektolie og insektmel
Han er selv klar til at spise larveolie og er overbevist om, at olien bliver det første af virksomhedens produkter, der bliver til fødevarer til mennesker, og det er blandt andet, fordi det er bedre og sundere end for eksempel palmeolie.
”Med en ansvarlig insektproduktion og værdikæde kan det være langt bedre for miljøet at spise insektolie fremfor for eksempel palmeolie, og så har det jo ernæringsmæssigt sunde effekter, fordi den langt overvejende fedtsyre i larveolien er laurinfedtsyre, som har en antibakteriel effekt. Så hvis du spiser det og har diarré, så vil det forsvinde. Det har vi set med smågrise, så man her kan blive fri for at bruge zink eller medicin,” forklarer han.
Derefter vil insektmel blive serveret på tallerknerne hjemme hos familien Danmark, mener han.
”Næringsindholdsmæssigt er larveprotein jo egentlig det samme som et animalsk protein, ligesom når du spiser en flæskesteg, en mørbrad eller noget tredje, det her er bare tørret til mel. Det vil vi kunne raffinere yderligere, så det bliver fuldstændig smagløst. Det kan bruges i for eksempel pasta eller proteinbarer, hvor man vil tilføre protein, og her vil man ikke tænke på, at det er insekter, men at det er bæredygtigt og sundt, er jeg sikker på.”
Vejen til fødevarerne er ikke så udbredt, som Carsten ønsker, men den er kridtet op.
”Der har været forsøg, hvor larveolien er brugt i hudcremer, men også i chokolade, så det er allerede i fødevarer – godt nok i en testfase stadigvæk, men det er i gang.”
Rygstøtte i mellemfasen
Bag Carsten står en stærk kvinde, der har været med siden virksomhedens spæde start i 2018. Hun hedder Jane Lind Sam og er Carstens datter. Carsten har en baggrund som landmand, mens Jane er uddannet i medievidenskab.
”Med min baggrund har jeg været på udebane siden starten af rejsen, og jeg har skullet lære det hele fra bunden, så vi greb det selv ret græsrodsagtigt an. Jeg har haft den rolle, at hvis der var et hul, skulle jeg udfylde det. Så da vi skulle have en vigtig GMP+-certificering for at kunne sælge vores olie og mel til dyrefoder, fik vi starthjælp gennem et projekt, hvor vi fik støtte til en ekstern konsulent,” forklarer Jane.
Jane er også direktør i virksomheden, og det er hende, der har stået for arbejdet med at få søgt midlerne. ENORM Biofactory har været med i to EU-projekter, der er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
”Vi var nok et sted i mellemfasen, da vi deltog. Og her blev jeg beriget med at få udviklet en hel masse kompetencer, jeg stadig trækker op fra rygsækken. Derudover har vi fået sparring, der har målrettet projektet, og så er netværk guld værd, når man er iværksætter, og det har vi også fået dyrket i forbindelse med de her projekter. Vi har været få ansatte længe, men nu er vi vækstet og har 60 medarbejdere.”
Insekterne kommer
Over halvdelen af foderet til larverne består af restprodukter fra danske fødevarevirksomheder. Det er blandt andet fra mælke- og osteproduktion, ølproduktion eller juicerester, forklarer Carsten.
”Det hele bliver dumpet i en stor kasse, og så bliver der lukket larver ned i. Fra restproduktet bliver placeret i kassen sammen med larverne, til der er et færdigt produkt, går der ca. 12 dage. I den tid er der ingen medarbejdere, der rører produktet, da det hele sker med robotter, så vores personale tjekker kun maskinerne. 1/3 af al den energi, vi bruger, kommer fra varmegenvinding, som vi selv har her på gården.”
Når både Jane og Carsten fortæller om ENORM Biofactory, er det nemt at spotte, at det grønne fokus fylder meget, og at de vægter det højt i virksomheden. Men det udelukker ikke, at Jane kunne finde på at søge puljer med et grønt fokus.
”Jeg er selv ret nørdet inden for ESG, og jeg har taget en Mini MBA i Sustainability Management, så derfor har vi ikke søgt støtte for at løse opgaver inden for området ved hjælp af eksterne konsulenter. Men hvis jeg i fremtiden har en medarbejder, der er i gang med et projekt, hvor en af indsatserne passer godt i projektet, så kunne vi godt finde på at søge igen. Jeg vil dog hellere opkvalificere egne medarbejdere, end at løse diverse opgaver ved hjælp af konsulenter. Det er værdifuldt, at viden og kompetencer bliver forankret her,” forklarer hun, og Carsten supplerer:
”Vores kunder efterspørger et Footprint, CO2 osv. så derfor har vi det her fokus. For 5-6 år siden var der for eksempel ikke nogen, der tænkte på, at de kunne levere restprodukter til larver, det ville de grine af, hvis jeg spurgte. Nu er der faktisk virksomheder, der kommer og spørger, om vi kan bruge deres restprodukter. Og dem vil vi gerne overtage, da efterspørgslen på insektmel og insektolie aldrig har været større. Så vi kommer ikke uden om, at insekterne kommer, og vi spiser dem meget snart,” slutter Carsten.
