
Det danske firma DPG har udviklet en træpillegrill, som skaber helt nye muligheder på menukortet. Grilleksperter og en fynsk restaurant er begejstrede. Det er en helt ny måde at grille på, man kan nemlig langtidsgrille ved lav temperatur, som er en af hemmelighederne ved ægte amerikansk barbecue, som gør kødet ekstra mørt og velsmagende… I USA hører træpillegrillen til en af de mest populære grillformer. Og nu er den også kommet til Danmark. Ifølge flere grilleksperter, som har prøvet den nye træpillegrill, overgår den både kul- og gasgrillning.
– Træpillegrillen er nemmere at betjene end en kulgrill, og så får du den rigtige grillsmag i forhold til en gasgrill, siger Morten Boros, der er kok og tidligere danmarksmester i grill.Danske DPG, som står bag træpillegrillen, har udviklet en særlig model til restaurations- og cateringbranchen. I mere end et år har Restaurant Bull i Odense haft den nye grill i brug. For restauranten, der sælger 20.000 hjemmelavede burgere om måneden, passer træpillegrillen perfekt til deres forretningskoncept.
– Vores kunder skal have burgere med en særlig smagsoplevelse. Træpillegrillen er vigtig, da vi vil præstere smagsoplevelser, hvor vi skiller os ud, siger Henning Andersen, indehaver af Restaurant Bull i Odense, der laver alt deres pulled pork på træpillegrillen.
I næste nummer af Scandinavian Food & Drink, der udkommer d. 11. maj, kan du læse resten af artiklen og bl.a. høre hvad den nordiske mester i grill 2015, Jesper Christensen mener om træpillegrillen. Her får du også hans opskrift på 3-2-1 ribs og pulled pork.