Nytænkning af menukortet skaber succes i Assentoft Kultur- og Fritidscenter

I kronjyske Assentoft har halcaféen oplevet en kulinarisk opblomstring gennem de seneste par år, hvilket har gjort spisestedet til et endnu større lokalt samlingspunkt.

Hovedarkitekten bag udviklingen er Morten Overgaard, som satte en masse nye initiativer i gang, da han blev sat i spidsen for at drive halcaféen i Assentoft Kultur- og Fritidscenter.

Jeg har i mange år været frivillig i vores lokale fodboldklub. Derfor har jeg også haft min daglige gang i caféen, og jeg kunne ikke lade være med at slå til, da der opstod en mulighed for at sætte mit præg på stedet som cafébestyrer,” fortæller Morten Overgaard, der har en sælger- og handelsbaggrund fra fødevarebranchen.

Noget af det første han kastede sig over i sin nye rolle, var at gentænke menukortet – dog uden at skille sig af med klassikerne:

Det klassiske halcafé-menukort fejler ikke noget, men jeg så et potentiale i at prøve noget nyt af. To af vores største nye succeser er, at vi i vores køkken er begyndt at lave pizzaer og pokebowls. Vi har ikke så mange varianter af hver slags, og de er forholdsvis enkle at lave.

Han fortsætter:

”Vores koncept gør, at vi er i stand til at holde en skarp pris uden at gå på kompromis med smagen, og det virker. Både vores pizzaer og pokebowls er på kort tid blevet utroligt populære hos alle slags gæster i hallen,” uddyber Morten Overgaard.

Assentoft Kultur- og Fritidscenter har næsten åbent alle årets dage, og på hverdage bliver der også leveret mad fra caféen til en nærliggende vuggestue/børnehave. Hver onsdag bliver der også serveret Ugens Ret ud af huset.

I caféen er der i dag nogle få fuldtidsansatte til at holde køkkenet kørende – herunder Morten selv. Derudover er der hele 20 lokale unge mennesker ansat, der f.eks. tager eftermiddagsvagter eller hjælper til ved større begivenheder.

Solid støtte fra fødevaregrossist

I takt med at de kulinariske ambitioner er vokset, har det også været nødvendigt med en solid fødevaregrossist i ryggen, og det har Morten Overgaard i form af Dagrofa Foodservice.

Han fortæller:

”Jeg har nærmest fra dag 1 brugt Dagrofa Foodservice som vores primære fødevareleverandør. Alt fungerer, og de har nogle rigtig gode produkter som f.eks. pizzabunde og salatskåle, som vi har stor gavn af i vores køkken. Vores konsulent Helle er meget opmærksomhed på, at det hele kører glat, så jeg er meget tilfreds.”

Den ros kvitterer Helle Kiilerich Holgaard fra Dagrofa Foodservice for, da hun er en af de salgskonsulenter, som bistår Morten Overgaard.

Hun siger:

”Det er en meget imponerende iværksætterånd, som Morten bringer til bordet. Han har formået at nytænke, hvordan man i 2026 driver en halcafé, og Mortens tilgang med at prøve nye måltidskoncepter er blevet taget utroligt godt imod.”

Udover levering fra Dagrofa Foodservice handler Morten Overgaard jævnligt i den lokale Dagrofa Foodservice Cash & Carry-butik i Randers samt får forskellige kioskvarer fra Dagrofa Logistik.

Selvom Morten Overgaard har sat mange nye ting i gang, så er han dog langt fra færdig med at udvikle idéer og koncepter til sin café. Derfor er han også allerede godt i gang med en række tiltag, der skal gøre Assentoft Kultur- og Fritidscenter til et endnu større trækplaster:

Vi er så småt begyndt at knække koden til at få endnu virksomhedsmøder ind hos os, hvor vi bl.a. kan byde på tapas. Derudover får a. får vi travlt på konfirmationsfronten dette forår, og jeg håber også, at vi kan få flere lokale virksomheder med på vores frokostordning. Vi er med andre ord kun lige begyndt.”

Interesseret i at vide mere? Kontakt Morten Overgaard: morten@assentofthallerne.dk

Fakta – Dagrofa Foodservice:

  • Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen, som bl.a. også står bag detailkæderne MENY, Spar, Min Købmand og Let-Køb samt Dagrofa Logistik.
  • Dagrofa Foodservice står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til fine dining-restauranter.
  • Vi har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialistselskaberne Grambogård, HKI Ost, Prima Frugt og Grøn Fokus/CHI Foodsuppy. Hovedsædet er på terminalen i Ishøj, og vi har også logistikterminaler i Middelfart, Aalborg og Thisted.
  • Læs mere på http://www.dgfs.dkog tilmeld dig nyhedsbrevet her.