3D-printmaterialet Iglidur I150, der er udviklet af motion plastics-specialisten Igus, er nu blevet godkendt i henhold til EU-forordning 10/2011 til kontakt med fødevarer. I kraft af certificeringen af dette Tribo-Filament til alsidigt brug kan kunder nu printe deres brugertilpassede dele til anvendelser i bevægelse, der er godkendt til direkte kontakt med fødevarer eller kosmetik. Materialet er smørings- og vedligeholdelsesfrit og kan sågar anvendes i 3D-printere, der ikke har en opvarmet printplade.
Med det certificerede Iglidur I150 Tribo-Filament kan smøringsfri specialdele til anvendelser i bevægelse i fødevarebranchen produceres hurtigt og omkostningseffektivt. Iglidur I150 kan forarbejdes i enhver 3D-printer, hvor dysetemperaturen kan indstilles til 250 °C. Eftersom plasten med høj ydeevne har en meget lav krympeevne, kan den også forarbejdes i 3D-printere, der ikke har en opvarmet printplade. I dette tilfælde anbefales Igus klæbefilm som underlag for printlejet for at sikre god klæbeevne.
– Iglidur I150 er enormt alsidigt og er derfor også interessant for mange andre brancher, forklarer Tom Krause, produktchef for Tribo-Filaments hos Igus.
– Det er meget robust og det nemmeste Tribo-Filament at arbejde med. Materialet har en imponerende høj slidbestandighed ved overfladehastigheder på op til 0,2 m/s. I Igus-testlaboratoriet viste Iglidur I150 en meget højere slidbestandighed sammenlignet med klassiske 3D-printmaterialer inden for et stort antal testparametre.
Smøringsfri sliddele
Ud over Iglidur I150 har polymerspecialisten Igus fem andre smørings- og vedligeholdelsesfri Iglidur Tribo-Filaments til en lang række anvendelser – for eksempel hvor der er et krav om permanent belastning eller modstandsdygtighed over for kemikalier. Det gælder for dem alle, at de er kendetegnet ved høj slidbestandighed og er op til 50 gange mere slidbestandige end standardmaterialerne til 3D-print. 3D-printet med Tribo-filaments fra Igus er en god mulighed, særligt til produktion af komplekse bevægelige dele, der bliver udsat for slid i jigs og fiksturer, i små partier og konstruktion af specialmaskiner.
Til kunder, der ikke har deres egen 3D-printer, tilbyder Igus en 3D-printertjeneste til sliddele, fremstillet af både Iglidur Tribo-Filament og dens eget lasersinterede materiale Iglidur I3. Kunder kan overføre deres data, vælge materialet, beregne priser og bestille deres individuelle sliddele direkte på nettet.