Quantum X1500-trimmer fra Bettcher – fleksibel, effektiv og ergonomisk

Bettcher Industries, som producerer skæreværktøjer af høj kvalitet til kød- og fiskeproduktionsindustrien, kan nu præsentere den perfekte applikation til trimning af fedt på svinekød. Der er tale om Quantum X1500-trimmeren, som er en unik, patenteret trimmer, der gør trimning mere præcis og dermed giver et større udbytte.. Desuden åbner en justerbar dybdemåler yderligere muligheder for fleksibilitet og præcision.

Quantum X1500-trimmeren er designet til at forbedre udbytte og produktivitet. Trimmeren gør det muligt for operatørerne at trimme kødet mere præcist og effektivt. Samtidig er trimmeren så let at betjene, at den belaster operatørerne mindre. Trimmeren er udviklet med et ergonomisk letvægtsdesign, der muliggør præcist arbejde, som ofte ikke kan udføres effektivt med andre værktøjer.

Almindelige kød-applikationer til trimmere omfatter trimning af kamme med ben, svær og rester fra brystflæsk såvel som fedttrimning af forender og skinker.

Trimmerens rækkevidde er designet til maksimal fleksibilitet og brugervenlighed. Den er alsidig og kan kobles til en hvilken som helst Bettcher-motor, dvs. både til Quantum S® motoren, Series II UltraDrive® motoren, UN-84 motoren og Whizard Quantum® motoren. Værktøj og motor fungerer som en perfekt enhed.

Trimmeren har udskiftelige håndtag i forskellige størrelser. Håndtagene er lavet af vibrationsabsorberende materiale. Dette materiale giver bedre komfort og holder hænderne varmere end metalhåndtag. Designet med tovejs-greb giver en bedre håndtering af værktøjet, ved at der tilføjes ”trækkraft” til operatørens hånd.

”Brugervenlighed og ergonomi har altid været særlige fokusområder for vores produktudvikling af trimmere,” siger Russ Stroner, der er vicedirektør for Global Sales hos Bettcher Industries.

”Eksempelvis bruger Bettcher-trimmere skråtstillede knivblade. Det sikrer en skånsom arbejdsstilling for brugere, når de trimmer, eftersom man kan holde håndleddet i en neutral position, hvorved underarmen belastes mindre.”

”Hos Bettcher er vi i særlig grad stolte af at have udviklet micro-break-håndremmen. Den stabile bærende rem gør det muligt for brugeren at frigøre fingrene mellem de enkelte håndtag, samtidig med at man opretholder fuld kontrol over værktøjet. Dette sparer energi og forebygger også ulykker ved tegn på træthed,” siger Russ Stroner.

Bettchers værktøjer sikrer, at der kan arbejdes enkelt, rent og ergonomisk på kød- og fiskeproduktionslinjer. Dette forøger kødudbyttet og fører til større fortjeneste i et marked præget af intens konkurrence.

Om Bettcher Industries

Bettcher Industries Inc. er et ISO 9001:2015-certificeret alsidigt produktionsselskab med kunder over hele verden og direkte distribution og service i mere end 70 lande. Bettcher har tidligere opkøbt Gainco, Cantrell og Tarheel Distributors samt etableret Exsurco Medical. Dermed er Bettcher en førende udvikler og producent af innovativt udstyr til fødevareproduktion og -service, til den industrielle sektor, medicinalbranchen mv.

Bettcher er etableret i 1944 og bygger dermed på mere end syv årtiers succesfuld innovation. Bettcher har næsten 100 aktive patenter.