Produktnyhed: TMCHallcrest termometerstrips

Buhl & Bønsøe præsenterer nu en række nye produkter fra den engelske producent TMCHallcrest. Serien indeholder et bredt udvalg af temperaturindikatorer eller temperaturstrips til reversible temperaturfølsomme materialer (flydende krystaller), der lyser op når den specifikke temperatur opnås. Stripsene er ikke-toksiske, præcise, selvklæbende og lette at aflæse.

I modsætning til vore irreversible temperaturstrips fra Thermax, der viser maks. værdien, kan du med den nye serie fra TMCHallcrest konstant se den aktuelle temperatur på den påklistrede termometerstrip.

Du kender måske princippet fra akvarier eller vintermometre, hvor en termometerstrip konstant viser temperaturen i væsken. Det samme kan disse termometerstrips, dog på et højere niveau af præcision idet afvigelsen er maksimalt en grad celsius.

En temperaturstrip til ethvert formål
Den nye serie af reversible temperaturstrips kan fås som enkeltpunktsvisning og med flere temperaturpunkter i området fra –30 til 100 grader celcius.

Det er muligt at få designet specielle strips med logo ved større mængder, til fx energisparekampagner m.m. Ring til os med dine ønsker, så kan vi komme med et forslag.

Et utal af anvendelsesmuligheder med de nye termometerstrips
Den nye serie af temperaturindikatorer indeholder bl.a. trafiklysindikatorer, som med et grønt lys viser dig om en overflade er 50-70 grader celsius varm. Ved højere temperaturer lyser den rødt, ved lavere gult. Og ”hand hot” indikatorer, som lyser op, når temperaturen på den overflade, som den sidder på, overstiger 55 grader celsius. Det er en særdeles praktisk måde, at vise om en overflade er for varm til at røre ved i længere tid. Eller se om kølekæden er blevet brudt, med den praktiske kølekæde termometerstrip. Du klistrer temperaturstrippen på den vare, du ønsker at følge. Den aktuelle temperatur i mellem 2-8 grader lyser op på termometerstrippen.

Dette er blot eksempler på det brede udvalg af temperaturindikatorer fra TMCHallcrest.