Buhl & Bønsøe

Værd at vide om luftfugtighed i indeklimaet og måling af luftfugtighed

Vådt klima er lig med flere bakterier i indeklimaet. Ved afkøling skabes kondens. Kondens skaber råd og svamp det kan give allergi idet der kommer flere husstøvmider og skimmelsvamp.

For høje niveauer af fugt giver dårlig luftkvalitet. Luften føles trykkende, det kan være svært at trække vejret. Et højt varmeindeks medfører fare for hedeslag,

Fugt og varme skal altid holdes inden for de værdier, der er optimale for mennesker og bygninger. Høj luftfugtighed kombineret med høj temperatur gør, at luften føles trykkende.

Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vanddamp luften indeholder. Luftfugtigheden måles enten som absolut luftfugtighed eller relativ luftfugtighed. Absolut luftfugtighed: angiver massen af vanddamp i en given mængde luft. Den måles typisk i g/m³ (gram pr. kubikmeter). Den mængde/masse af vanddamp der kan indeholdes af luften afhænger af temperaturen.

Bestem luftfugtigheden med en fugtmåler – men gør det korrekt

  • Sørg for at hverken kropsvarme eller den luft du udånder, kommer i kontakt med føleren eller fugtmåleren
  • For at opnå de bedste resultater med din fugtmåler, skal du altid bevæge føleren forsigtigt når du måler luftfugtighed
  • Overhold akklimatiseringstiden for hygrometre og følere
  • Mål luftfugtighed med et termohygrometer i en højde af ca. 1,1 meter i midten af rummet

Fugtmåling i vægge med håndholdt fugtmålere

Håndholdte fugtmålere til daglig fugtmåling af materialer kan lynhurtigt kontrollere gulvbrædder, vægge og paneler for skjult fugt i helt ned til fem centimeters dybde. En fugtmåler er særdeles velegnet til måling af fugt i almindelige huse og bygninger. Fugtmålere kan supplere et termisk kamera med fugtmåler. En professionel fugtmåler kan spare dig for mange timer med brækjernet ved at du udfører en hurtigt måling af fugt i vægge og konstruktioner.

Luftfugtighedsmåler

Et håndholdt måleinstrument til fugtmåling kaldes en luftfugtighedsmåler eller et termohygrometer. Fordelen ved håndholdt måleudstyr er, at det kan tages med i felten. Du kan nemt afsløre fugt- og skimmelskader med en bærbar fugtmåler. En luftfugtighedsmåler kan overvåge fugtniveauet på en given lokation. Ved længerevarende målinger anbefaler vi en opsætning af fugtdataloggere, der automatisk overvåger klima 24/7. Testos pocket line af små bærbare måleinstrumenter indeholder også en fugtmåler. Til mere avancerede behov for måling af fugtniveau, har vi blandt andet Testo 608-H1.

Nem fugtmåling med dataloggere

En data logger til fugtmåling kan være alt fra en minidatalogger som Testo 174H, der kun måler fugt og temperatur på en enkelt lokation, hvilket gør den velegnet til måling af fugt på små lagre, kontorer med mere, helt op til Testo 176-2 der er en multifunktions datalogger, med 4 eksterne følere huset i et særdeles robust kabinet. Kontakt os – så finder vi den helt rigtige fugtlogger til dit behov. Vi kan kalibrere og opsætte dine fugtighedsdataloggere fra en enkelt fugtlogger helt op til store fryserum med 100 dataloggere til fugtmåling. Vi kan også foretage validering af kølerum, hvor vi benytter vore egne fugtloggere til kvalificering og validering. Hold øje med dit indeklima og dit nærmiljø ved hjælp af dataloggere til fugtmåling.