DGFS: Succesfuld premiere på jule- og salgsmesse i Vejle

I sidste uge kom julen tidligt til DGI Huset i Vejle, da Dagrofa Foodservice var værter for den første udgave af en jule- og salgsmesse.

Det betød, at DGI Huset i Vejle var fyldt med grantræer, julepynt, flere hundrede besøgende og over halvtreds udstillere, som alle havde taget massevis af julelækkerier og skarpe tilbud med.

En af tovholderne på messen var Kim Kofoed, Sales Development Manager i Dagrofa Foodservice. Han fortæller:

–  Inden vi ved af det, så er det jul igen, og det har selvfølgelig stor betydning for, hvordan de professionelle køkkener sammensætter deres menuer. Derfor kastede vi os i år for første gang ud i at afholde en dedikeret julemesse, hvor vi sammen med vores leverandører først og fremmest havde fokus på faglig inspiration og attraktive julepriser. 

Han uddyber:

– Jeg er helt sikker på, at rigtig mange af vores kunder nu er godt rustet til at lave de helt perfekte julemenuer. Snakken gik nemlig lystigt, og vi har allerede nu fået mange positive tilbagemeldinger fra både besøgende og leverandører.

Afslutningsvis siger Kim Kofoed:

–  Jeg vil gerne sige en stor tak til de mange besøgende, vores leverandører og mine kollegaer for et fremragende arrangement. Derfor glæder jeg mig allerede til næste års jule- og salgsmesse.

Vil du modtage inspiration til dit professionelle køkken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende e-mails/SMS med inspiration, opskrifter, fagviden samt aktuelle tilbud, kampagner, invitationer til events og konkurrencer for madprofessionelle.