FoodTech 2024 favner en af fødevareindustriens største udfordringer

Blandt dem hører vandforbrug og håndtering af vand, og af samme grund sætter FoodTech fokus på vand med eventområdet, Water & Energy – within Food Technology, og konferencen IFC Water Congress.

Senior Expertise Director, Water & Sustainablility i NIRAS Søren Nøhr Bak fremhæver tre væsentlige udfordringer med vandforbrug i fødevareindustrien:

  • Det lovgivningsmæssige i forhold til at skaffe sig adgang til vand og udlede spildevand
  • Det økonomiske i forhold til stigende omkostninger
  • Det samfundsmæssige i forhold til omverdens forventninger til, at virksomheder er sit ansvar bevidst rent bæredygtighedsmæssigt

På FoodTech har du derfor rig mulighed for at udforske fremtidens løsninger til fødevareindustriens udfordringer med vandforbrug i eventområdet, Water & Energy – within Food Technology.

Derudover kan besøgende på FoodTech opleve en tre-dages konference, IFC Water Congress, der med sine tre spor; ’The Water & Energy Nexus’, ’Circularity and Solutions’ og ’From financing to final project’ præsenterer løsninger til effektivisering af vand og energiforbrug. Kongressen vil ligeledes gå i dybden med recirkulering af vand, og kigge på, hvordan pengestrømme til vandprojekter behandles fra finansiering til tillidsvækkende rapportering

Foruden IFC Water Congress kan de besøgende se frem til at opleve indlæg om vand, energi og bæredygtighed på Water & Energy Stage, der således rummer et interessant program skabt i samarbejde med Danmarks internationale klimacenter, Klimatorium.

Læs mere om eventområdet, IFC Water Congress og Water & Energy Stage her