Blandt både lokale og turister er Café Gaflen et velkendt spisested, hvor maden er god og priserne fornuftige. I mere end 25 år har familien Davidsen serveret grillretter og andre lækkerier til deres gæster i Hvide Sande. Caféen har et klart koncept om at anvende kvalitetsråvarer, således anvendes der fisk fanget i Nordsøen, kød fra Himmerlandskød og ikke mindst is, sorbet og softice fra det lokale ismejeri Kastbergs.
Igennem årene har familien moderniseret konceptet og flyttede i nye lokaler på Otto Pedersensvej på nordsiden af broen. I den forbindelse blev der etableret en stor terrasse, som udvidede antallet af siddepladser betragteligt.
Efterspurgt af tyske turister
Hvide Sande og flere andre byer er populære feriedestinationer for tyske turister, som nyder en sommerhusferie i Danmark. En ferie hvor adgang til natur, strand og et afslappet tempo er attraktivt for mange tyskere, som netop ønsker en kontrast til deres hektiske hverdag hvor trafik, mange mennesker og et hektisk tempo, får mange til at søge mod nord, hvor man netop kan slippe ud af byen, ud i naturen, til vandet og ikke mindst ned i tempo.
Hvide Sande er en attraktiv by for mange tyske turister, men er lidt anderledes end andre feriebyer, for hovedparten af områdets sommerhuse ligger ikke i byen og kræver et transportmiddel for at komme frem. Det betyder også at byen fyldes med mennesker i løbet af dagen, og anderledes tom efter aftensmåltiderne er indtaget.
Dette stiller krav til restauratørerne, som skal være parate, have tilpas med personale og være klar og give gæsterne den bedste oplevelse på henholdsvis frokost- og aftensmadservice.
Års erfaring i Hvide Sande
Familien Davidsen har drevet Café Gaflen igennem en årrække og tilpasset konceptet til at følge byens flow. Et godt eksempel er at udvide menuen med is, som tiltrækker gæster mellem dagens to hovedmåltider, både eftermiddag og aften. Ligeledes har man gjort sig umage med sin vinkort og tilbyder både kold rosé og riesling som kan nydes i både restaurant og terrasse.
Begge betydelige elementer, som sammen med et effektivt køkken med et klart koncept, er betydeligt elementer i at lykkes med at tilpasse sin restaurant til sit lokale marked og publikum.