Selvom der er penge at spare ved at lade bøffen blive i køledisken, så handler fravalg af kød i dag lige så meget om klima, sundhed og dyrevelfærd. Det viser flere nye undersøgelser, som bl.a. Gallup og DTU står bag. Faktisk spiser en fjerdedel af alle danskere mindre kød i dag end for bare fem år siden.
Den tendens har Pastella bl.a. ønsket at imødekomme med deres nye proteinpasta. Når du får ekstra protein fra din pasta, behøver du nemlig ikke at tænke så meget over at stege kylling eller forme frikadeller for at få et proteinrigt måltid.
Proteinpasta er både for den aktive, som ønsker et hurtigt, men godt måltid på farten, og for ’deltidsvegetaren’ eller for dig, der bare har lyst til at droppe kødet en dag eller to om ugen.
– Vores proteinpasta et nyt og innovativt produkt, som vi tror, vil komme mange til gode. Det vil være til gavn for de mange, som har et aktivt liv og gerne vil kunne lave hurtig mad, der stadig er rig på protein, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Ligesom det også vil være et stort plus for det stigende antal danskere, som gerne vil spare lidt på kødet og spise mere klimavenligt, fortæller Kent Lorentzen, som er Brand Manager for Pastella Danmark.
Ifølge eksisterende forskning er der også god grund til at skære ned på kødindtaget og i stedet øge forbruget af f.eks. kartofler, pasta og fuldkornsbrød af hensyn til klimaet. Det viser en rapport fra DTU, som har samlet ni klimaorienterede kostråd.
En portion proteinpasta indeholder 21 gram protein per portion. Det er det samme som 100 g svinemørbrad, 6 dl mælk eller små 200 g skyr. Til sammenligning indeholder almindelig fettuccine-naturelpasta fra Pastella 14,7 g per portion.
Proteinpastaen er udviklet i samarbejde med Team Danmark.