Ny landsdækkende undersøgelse fra Too Good To Go og Netto viser, at danskerne først og fremmest forbinder madspild med tabte penge, foran andre faktorer som klima, ressourcer eller at andre kunne have haft glæde af maden. Alligevel ender en gennemsnitlig dansk husstand ifølge tidligere beregninger med at smide mad for omkring 180 kroner ud hver måned.
Danskerne vil grundlæggende gerne have bugt med madspildet. I undersøgelsen, som Norstat har gennemført for Too Good To Go og Netto blandt 1.018 danskere, svarer 61 procent, at de enten gør en aktiv indsats hver uge eller går ekstremt meget op i at sænke deres madspild.
Og særligt en enkelt faktor er med til at motivere danskerne til at smide mindre ud: økonomien. Hele 35 procent svarer, at de forbinder madspildet med “spild af penge”.
For Ken Vanhoegaerden, landedirektør i Too Good To Go Danmark, er det en fordel at vide mere om, hvad der får danskerne til at redde flere måltider:
”For os er enhver grund til at redde mad en god grund. Hvis danskerne redder mad gennem Too Good To Go, fordi de gerne vil spare penge, er det kun positivt. Det afgørende er, at god mad bliver spist i stedet for smidt ud. Og hvis økonomien kan være med til at få flere til at redde mad, er det en motivation, vi kan bruge aktivt til at redde så mange måltider som muligt,” siger Ken Vanhoegaerden, landedirektør i Too Good To Go Danmark.
Ifølge tænketanken ONE\THIRD smider en gennemsnitlig dansk husstand mad ud for cirka 2.150 kroner om året eller 180 kroner om måneden.
Knap fire ud af ti ser selv et stort potentiale
Undersøgelsen dokumenterer et stort uforløst potentiale i de danske køkkener:
38 procent af danskerne vurderer, at omkring halvdelen eller mere af deres eget madspild kunne have været undgået.
31 procent svarer, at deres husstand smider mad ud, som aldrig har været åbnet, mindst én til to gange i kvartalet.
Der er altså tale om varer, som er blevet valgt, lagt i indkøbskurven og betalt for ved kassen, men som aldrig når frem til middagsbordet.
Undersøgelsen peger på tre gennemgående årsager til den store mængde madspild i de danske hjem:
- 26 procent har svært ved at vurdere, hvor meget der reelt bliver spist i husstanden.
- 26 procent har svært ved at forudse ugens skiftende planer.
- 22 procent peger på paknings- eller portionsstørrelser, der er større end familiens faktiske behov.
“Et godt tilbud har ingen økonomisk værdi, hvis varen ender med at blive glemt i grøntsagsskuffen. Vores opgave er både at levere skarpe priser i butikken og hjælpe kunderne med tips, så råvarerne reelt bliver spist i stedet for at ryge i skraldespanden,” siger Henrik Nielsen, driftsdirektør i Netto.
Dagligvarer fylder i både bevidsthed og budget
At økonomien fylder så meget i danskernes syn på madspild, giver god mening, når man ser på vores forhold til fødevarepriser.
Forbrugerdata fra Danske Bank viser, at 51 procent i højere grad går efter tilbud som følge af udviklingen i fødevarepriserne. Banken ser samtidig, at forbrugerne vælger flere af butikkernes egne mærker og skærer ned på blandt andet kød og økologi.
Prisudviklingen har også påvirket danskernes forhold til madspild. 32 procent svarer i Danske Banks undersøgelse, at de har fået større fokus på at undgå madspild og bruge rester.
Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, peger på, at fødevarer har en særlig plads i danskernes økonomiske bevidsthed:
“Dagligvarer udgør omkring 12 procent af husholdningernes samlede forbrug, men de fylder langt mere mentalt, fordi vi handler ofte og hele tiden bliver konfronteret med priserne. Når danskerne vil have budgettet til at række længere, reagerer de derfor meget konkret ved eksempelvis at gå efter tilbud eller vælge billigere alternativer. I det lys giver det god mening, at økonomien også fylder så meget i synet på madspild. Mad, der bliver smidt ud, er jo noget, man allerede har betalt for, men aldrig får værdien af,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.
