Er godt 50 millioner i årsløn for meget til Carlsbergs CEO Cees ´t Hart. Svaret er ja, lød det fra mange af talerne på onsdagens generalforsamling i Carlsberg, der blev holdt på Glyptoteket i København.
Som forud annonceret var storinvestoren ATP en af de investorer, der bekendtgjorde, at bestyrelsen bør vurdere koncernens aflønning af topledelsen og ikke mindst bonuspakkerne til adm. direktør Cees ‘t Hart.
– Carlsbergs ledelse har gjort et godt job med at bringe virksomheden fremad, men vi fortsat af den overbevisning, at den samlede lønramme er for høj, og at især den variable del ligger på et for højt niveau, lød det fra vicedirektør i ATP, Claus Wiinblad, da han besteg talerstolen. Han pointerede, at ATP flere gange på tidligere generalforsamlinger havde fremført samme kritik, uden det var taget ad notam i bestyrelsen.
Og også i år forsvarede bestyrelsesformand Flemming Besenbacher Carlsbergs lønpolitik. I sine svar til talrige af talerne forklarede han, at op til to tredjedele af direktionens vederlag kun bliver udbetalt, når det er i overensstemmelse med aktionærernes interesser, og årets rekordhøje løn skal ses som følge af de ekstremt flotte resultater, som er skabt siden Cees ‘t Hart tiltrådte i 2015.
Ikke alle i salen var dog enige om, at resultaterne er så ekstreme, men fremhævede, at driftsresultatet slet ikke er steget med samme fart som lønnen til topledelsen. Til dette forklarede Flemming Besenbacher, at den faste løn kun steg med 2,5 procent, og at den store forskel løn i bonusaflønningen for direktionen.
Det skyldes at den beregnes efter fire kriterier målt over en treårig periode, herunder afkastet, indtjeningen, den organiske vækst og afkastet på den investerede kapital.
Netop denne sammensætning betød, at Cees ‘t Harts i 2018 fik en stigning i sin samlede aflønning til 52,5 mio. kr., og det er denne aflønning, der for alvor har sat sindene i kog. Ikke mindst hos Frank Aaen fra Kritiske Aktionærer, der fra talerstolen bl.a. påpegede, at 2018 kun var 44 timer gammelt, da topchefen havde fået et tilsvarende beløb ind på bankbogen, som gennemsnitsarbejderen i koncernen havde tjent 31. december.
Selvom det i sagens natur er en meget populistisk måde at udregne cheflønnen på, skabte bemærkningen dog moro blandt aktionærerne i salen, selvom det nok var de færreste fremmødte, der deler Frank Aaens politiske og økonomiske visioner.
Lønpakkerne skal vurderes
Det er bestemt ikke første gang at lønne til topledelsen i Carlsberg er under debat på en generalforsamling, men så vidt FødevareFOKUS erfarer, er det første gang, at bestyrelsesformanden til dels giver kritikerne ret og fortæller, at man vil se på sammensætningen af lønpakkerne.
Han tilføjer, at man i den såkaldte aflønningskomité har besluttet, at den variable løn i højere grad vil afspejle væksten i Carlsbergs resultater. Noget der glædede ATP’s Claus Wiinblad.
– Vi er fortsat af den overbevisning, at den samlede lønramme er for høj, og ligeledes at den variable lønramme ligger på et højt niveau. Jeg er derfor glad for, at formanden nu vil overveje nogle af de kriterier der danner baggrund for aflønningen, sagde han fra talerstolen.
Formanden fortsætter for bordenden
Efter de mange debatanlæg, blev bestyrelsens beretning godkendt hvorefter generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om fordeling af årets resultat inklusive et udbytte på 18 kr. pr. aktie samt bestyrelsens vederlag for 2019.
Som foreslået af bestyrelsen blev Flemming Besenbacher, Carl Bache, Magdi Batato, Richard Burrows, Søren-Peter Fuchs Olesen og Lars Stemmerik genvalgt som medlemmer af bestyrelsen. Som nye medlemer blev Domitille Doat-Le Bigot, Lilian Fossum Biner, Lars Fruergaard Jørgensen og Majken Schultz valgt ind i bestyrelsen.
På et efterfølgende bestyrelsesmøde valgte bestyrelsen Flemming Besenbacher som formand og Lars Fruergaard Jørgensen som næstformand.
