– Med mere end 40 års erfaring indenfor måleteknik, er det oplagt at dele ud af al den viden, som vi ligger inde med, siger adm. direktør Klaus Buhl fra Buhl & Bønsøe, der som de første i branchen præsentere en vidensblog.
– Med vores vidensblog får vi en mulighed for hele tiden at holde vores kunder og samarbejdspartnere opdateret på relevante emner indenfor måleteknik.
Direktøren fortæller, at man på vidensbloggen finder tutorials til at lære et givent måleinstrument bedre at kende eller få fif om en specifik feature. Der findes også how-to videoer eller produktpræsentationer, FAQ og relevante artikler om, hvad der rører sig i branchen. Derudover publiceres kundecases, så man kan læse om andres oplevelse af brugen af de forskellige måleinstrumenter. Man vil også kunne læse guides og tips & tricks med udførlige guides og tips til korrekt brug af måleudstyret.
Vidensbloggen er delt op efter brancher, så brugeren hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad der er relevant. Det er samtidig muligt, at tilmelde sig Buhl & Bønsøes vidensbrev, så man får besked direkte i indbakken, når der er et nyt indlæg. – Man tilmelder sig den branche, som er relevant for en, og får dermed kun information, som er vedkommende, understreger Klaus Buhl, der opfordrer til at se mere på http://www.buhl-bonsoe.dk.