Cacao Barry lancerer en chokolade lavet på 100 procent ren kakao. Der er ingen tilsat sukker, vanilje eller andre tilsætninger. De lover en pikant frugtsmag ulig noget andet.
Wholefruit chokoladekonceptet blev først annonceret tilbage i 2019, men det har taget i omegnen af to år at nå målet om en chokolade, der kan imødekomme kokkenes høje forventninger til en chokolade, der kan byde på en sundere forkælelse uden at gå på kompromis med smagen. Den nye type chokolade er den første Cacao Barry couverture chokolade lavet på 100 procent ren kakaofrugt. Den er bæredygtigt fremskaffet og har en kort og ren varebetegnelse: ingen raffineret sukker, ingen lecithin og ingen vanilje. Den byder slet og ret på en uovertruffen aromatisk profil, der åbner op for mange nye smagsmuligheder.
Ifølge den kreative direktør hos Cacao Barry, kok Ramon Morató, skal man se Wholefruit chokolade som mere end blot chokolade; det er en bevægelse:
– Værdierne forbundet med denne chokolade er en måde at forstå livet på gennem bæredygtighed, affaldsreduktion, upcycling og en sundere kost, der skal vise bedre omsorg for vores planet. Under processen med at skabe forskellige opskrifter integrerede vi disse værdier, som allerede var en del af vores måde at se faget på, men som vi ønsker at gøre mere synlig nu for at fremhæve vores engagement i, hvad vi tænker, er fremtiden … Dette er kun begyndelsen.
Kokke og konditorer som inspirationskilde
Cacao Barry har ladet sig inspirere af kokke og konditorer verden over og lancerer i første omgang Evocao, der har en naturlig syre og frugtige, eksotiske noter.
François Chartier, der er opfinder af begrebet Molekylære Harmonier og anerkendt blandt de absolutte eksperter inden for smag og aroma, er begejstret for Evocao, der er den første Wholefruit signaturchokolade, med andre til følge:
– Evocao er en fantastisk chokolade med en defineret aromatisk profil: fra frugtkødet til den eksotiske frugtighed fra kakaofrugten, samt en naturlig og slående syre, der sætter en kraftfuld tone på paletten. Evocao er et fantastisk kunststykke, som fornyer chokoladegenren og åbner op for nye harmoniske muligheder i form af kreativitet i køkkenet og ved bordet.
Food&Drink nr. 2 2022 – Evocao Wholefruit Chokolade Energizer Bar