Fynske TriVision oplever stor interesse for teknologi, der kan minimere antallet af recalls og sikrer en ensartet kvalitet.
Visionsteknologi har har øget effektiviteten hos bl.a. Arla Foods, Danish Crown og Sæby Fiske-Industri. Her sikrer teknologien, at god mad ikke kasseres på grund af fejl i indpakningen i en tid, hvor både forhandlere og forbrugere bliver mere og mere kræsne med varernes mærkning og udseende.
– Vi oplever stor interesse for effektiv visionsteknologi, som er nem at bruge og som sikrer fødevarevirksomheder mod dyre og brandnedbrydende recalls. Kombinationen af kameraer og god software opdager fejl i god tid, og afslører, hvor i produktionen, tingene halter og skal rettes op. Det kan spare rigtigt mange penge for en stor fødevarevirksomhed, fortæller adm. direktør Jesper Bach, der deltager på messer i bl.a. Polen og Tyskland med virksomhedens løsning, der er bygget op af gennemprøvede standardmoduler.
Slipper for returcontainere fra Kina
Danish Crown, der står for 21 procent af Danmarks eksport til Kina, sender alene fra Blans i Sønderjylland hvert døgn 24 containere fyldt med kødvarer til Kina med søfragt.
Alle varer er emballerede og etiketterede med kinesiske skrifttegn, som er svære at kontrollere manuelt. Selv en minimal printfejl kan medføre en helt anden betydning af et skrifttegn. Desuden giver det bøder, hvis etiketterne ikke kan scannes.
Udfordringerne ved at eksportere til Kina er den lange transporttid, fordi eventuelle fejl i vores produkters emballage først opdages efter lang og dyr transport.
– Så hvis vi bare én gang kan undgå at fejl i emballage i en fuld container til Kina fører til afvisning af en leverance og en bøde, så er investeringen til vores visionsanlæg betalt tilbage. Med TriVisions SmartInspector kan vi med det samme se fejl. Vi kan også se, hvilke produkter og arbejdshold, der er problemer med og kan derefter instruere de relevante ansatte i at være mere præcise, fortæller it-konsulent, Steffen Jørgensen fra Danish Crown.
Samtidig med at etiketter og emballage tjekkes før afgang, får Danish Crown en ekstremt detaljeret kvalitetsdokumentation, som kan bruges ved eventuelle reklamationer, så virksomheden ikke får ansvar for fejl forårsaget af speditøren.
Færre og kortere nedbrud
Arla bruger TriVisions visionsteknologi til at sikre, at fejl i emballagen ikke spænder ben for godt indhold. Den identificerer tætningsforurening og kvalitetsfejl, ukorrekt mærkning eller datomærkning samt defekt emballage. Dermed opdages problemer så tidligt, at de kan afhjælpes, før skaden bliver stor. Arla er dermed i en situation med færre
og kortere kvalitetsrelaterede produktionsstop. Samtidig er antallet af kundeklager faldet, og det samme er mængden af affald.
– Arlas mål er nul fejl i end-of-line produkter. Før vi overtog TriVision-systemet, havde vi mange produktionsstop. Det nye system har afhjulpet mange fejl i alle dele af vores produktion, og antallet af kundeklager er faldet meget, siger Bjarne Randrup Nielsen, produktionslinjeansvarlig, Arla Foods.
TriVisions teknologi blev implementeret hos Arla, uden at det var nødvendigt at ændre hele produktionsanlægget. Størrelsen på den aktuelle maskine er så kompakt at den passer til enhver produktionslinje.
– Hemmeligheden ligger i kombinationen af kameraer og software, der er nemt at bruge og udviklet gennem næsten 20 år, fortæller Jesper Bach.
1500 fotos i minuttet
En tredje teknologi fra TriVision kaldet CanInspector bruges af Sæby Fiske-Industri, der er globalt førende globalt inden for makrel i dåse. Virksomheden leverer årligt 130 millioner dåser makrel til hele verden.
En stor del er private label og 85 % eksporteres med op til 35 forskellige krydderlager. Det betyder, at Sæby Fiske-Industri ofte stiller om i produktionen og har god brug af visionsteknologiens kameraer og avancerede software til kvalitetskontrol af de færdige emballager.
Makreldåserne fotograferes otte gange i sekundet fra tre vinkler, så maskinen behandler næsten 1500 billeder i minuttet og kontrollerer emballagens konstruktion og mærkning.
– I mine øjne er det en vidundermaskine, vi har fået ind. Selvfølgelig har den nogle begrænsninger, men vi kan lave en masse check af produkter i den høje hastighed, som mennesker ikke kan kapere. Vi er nu i gang med nogle tillægsprogrammer, som vi gerne vil have bygget på, og det kommer til at spare os for mange penge fremadrettet, fastslår driftchef Torben Jensen, som står for driften af de tre CanInspectoranlæg hos Sæby Fiske-Industri.
Da Sæby Fiske-Industri for nylig har overtaget en produktion af 30 millioner dåser per år fra en anden fabrik, så skalerbarhed er vigtigt. I alt har Sæby Fiske-Industri har investeret i 24 industrirobotter og skabt en højt automatiseret fabrik.
Etiketter og emballage tjekkes og Danish Crown får samtidig en detaljeret kvalitetsdokumentation af den pågældende vare.