Bila vil automatisere gaffeltrucks i hele verden. De fjerner nu de tre største barrierer for, at industrien let kan komme i gang med at automatisere manuel palletransport med gammeldags gaffeltrucks. Løsningen hedder Global AGV. Det sker samtidig med, at Bila lancerer en helt ny division i sin forretning med fokus udelukkende på logistikautomation. I Bila Logistics samles både kompetencer og logistikprodukter ét sted. Der er tale om en global satsning fra Bilas side, og til at eksekvere den ambitiøse plan har Bila Logistics håndplukket en stor kapacitet fra den internationale logistikbranche, Ole Madsen, tidligere CEO i Schäfer, Nord- og Østeuropa gennem 12 år.
Der er tre ting, der forhindrer mange industrivirksomheder i at automatisere logistikken på fabriksgulvet, så de mere effektivt kan flytte paller fra A til B. Det plejer at være dyrt, besværligt og tage utroligt lang tid at implementere selvkørende gaffeltrucks. Og derfor tilføres der hvert år mere end én million manuelle stablere og gaffeltrucks rundt i den globale industri. Det vil Bila Logistics lave om på med den nye løsning Global AGV. I spidsen for denne mission står 52-årige Ole Madsen, nytiltrådt i Bila, men med årelang erfaring med netop logistik og automation i den globale fremstillingsindustri.
Kan også være med
– Vi gør noget, som ingen andre har gjort før. Så kan alle SMV’erne også være med på automationsvognen og få en mere effektiv intern logistik. Vi har nemlig pillet kompleksiteten ud af den selvkørende automatiske AGV-truck ved at bygge et modul på en manuel stabler. Det er så let, at industrien selv kan installere den og spare tid og penge på store konsulentprojekter. Software-integration simplificeres eller tages helt væk. Derudover lejes eller leases løsningen ud, så det på månedsbasis koster cirka en fjerdedel af det, som industrien betaler for at have en traditionel bemandet truck kørende. Vi har desuden en demoperiode med mulighed for returret, hvis tilbagebetalingen ikke er tilfredsstillende. Sidst, men ikke mindst, så arbejder vi mod at blive lagerførende på løsningen Global AGV, så det blot er et spørgsmål om uger, før man kan frigøre truckførerne til mere værdiskabende opgaver i virksomheden, siger Ole Madsen, CEO i Bila Logistics.
AGV er en forkortelse for ”Automated Guided Vehicle”. Det er således førerløse elstablere, som ved hjælp af laserscannere selv finder vej rundt mellem reolerne i en produktionsvirksomhed. Bila Logistics’ produktsortiment indeholder ud over Global AGV også to andre stærke logistik-automationsløsninger: nemlig Palomat og Dan-Palletiser.
Lean-logistik er lig med konkurrenceevne
Der er meget at vinde på at få toptunet logistikken i en fremstillingsvirksomhed. I bogen ”Den stærke værdikæde – sådan skaber du konkurrencekraft” skrevet af professor Jan Stentoft fra SDU og konsulent Einar Scholte fra Implement, fremgår det, at top- og bundlinjen kan forbedres med op mod 20 procent inden for 24 måneder, hvis værdikæden får strategisk fokus.
Ole Madsen ser frem til at hjælpe industrien med at forny og automatisere logistikken omkring paller. Alene i Europas industri anvendes der på årsbasis mere end 400 millioner paller. Til trods for at automatisering kunne frigøre mandskab til mere komplekse og værdiskabende logistikopgaver.
En høj automatiseringsgrad er lig med en bomstærk konkurrenceevne både lokalt og på det globale marked. Robotter koster jo det samme i hele verden, og så kan virksomhedens medarbejdere få tid til de opgaver, der til gengæld ikke kan automatiseres. Eksempelvis koster en fuldautomatiseret leaset løsning til pallehåndtering cirka 25 procent i timen af omkostningerne til en traditionel bemandet løsning, pointerer Ole Madsen, CEO i Bila Logistics.
Bila Logistics er en del af koncernen Bila A/S, der blev grundlagt i 1988 og hjælper industrien med produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af logistikløsninger, industrirobotter og cobots. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. Alle kompetencer er samlet hos Bila A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af robotanlæg. Virksomheden har eget værksted, hvor de udvikler og konstruerer specialværktøj til robotanlæggene.