I 2019 kunne Aqua d’Or introducere den første 1,25 liter flaske med naturligt tappet mineralvand på en flaske af 100 % genbrugsplast. Det satte gang i arbejdet mod, at hele sortimentet skulle være af samme høje standard. Det fortæller Brand Manager, Line Jørgensen:
– På mange måder er det her en meget speciel tid for os, da vi nu har realiseret vores mål. Vi ønsker at give forbrugerne mulighed for at vælge mere ansvarlige alternativer, og selvom det ikke kommer uden omkostninger, så tror vi fuldt og fast på, at det er den rigtige retning for vores industri.
Danske forbrugere er generelt meget interesserede i bæredygtige initiativer, specielt når det kommer til emballage. Mere end 80% af danske forbrugere giver udtryk for, at de har en holdning til hvilken type plastik der bliver brugt i emballagen på deres drikkevarer, samt hvor det ender efter brug, viser en analyse fra GFK. Dette kommer også til udtryk i danskernes pant-vaner. Returraten steg nemlig til 96% sidste år, lyder det fra Bryggeriforeningen.
Med skiftet til 100% genbrugsplast, er Aqua d’Or den drikkevare producent i Danmark, med det højeste forbrug af genbrugsplast på fuld brandet produktportefølje, lyder det fra virksomheden.
Dét betyder, at Aqua d’Or undgår at frigive mindst 402 tons ny plastik på markedet hvert år.
– Arbejdet stopper bestemt ikke her. Vi ønsker fortsat at udfordre og pionere vores industri, når det kommer til ansvarlighed og cirkularitet, siger Line Jørgensen.