Sol over Gudhjem er en af landets største kokkekonkurrencer og 2022 er andet år i træk, hvor den bornholmske kokkekonkurrence også giver en række unge, talentfulde kokke muligheden for at vise sig frem på den store sene. Sol over Gudhjems talentpris Rising Star uddeles til februar og blandt deltagerne i konkurrencen er:
Giavanna Fiore fra Syttende, Hans Kjellsson fra Sushi Anaba, Marc Kaalund fra Fru Larsen og Magnus Brandenburg Carlsen fra Alchemist.
– Det er vigtigt for os at være med til at sætte fokus på den enorme talentmasse, vi har på den
danske gastronomiske scene. Vi finder det naturligt at være med til at inspirere og eksponere de
unge kokke, og som årets deltagerniveau også vidner om, så kan det være det sidste lille skub, der
skal til, før de for alvor kan etablere sig i den danske kokkeelite, siger Mads Marschall, der er direktør for Sol over Gudhjem.
Talenterne skal dyste på tid i disciplinerne hovedret og dessert, ganske som ved hovedkonkurrencen til sommer, og der gives point ud fra kriterierne smag, udseende og etikette, ligesom der tildeles bonuspoint for retternes bornholmske islæt.
Og det er ikke hvem som helst, der skal bedømme retterne ved Rising Star, dommerpanelet består af ingen andre end:
Per Thøstesen fra Bistro Boheme, Dak Wichangoen forhenværende Kiin Kiin, Nicolai Nørregaard fra Kadeau og Andreas Tancula Møller fra Møntergade.
Andreas Tancula Møller vandt Sol over Gudhjem i 2021 og det kan du læse meget mere om i Food&Drink her: Smagen af Bornholm