DTU Fødevareinstituttet har derfor hjulpet Fødevarestyrelsen med at risikovurdere 50 planter, som styrelsens tilsynsførende har mødt på danske spisesteder og hos enkelte mindre producenter. I 23 tilfælde er der brugt blomster fra disse planter f.eks. vild stedmoderblomst og blomsterkarse.
Instituttets forskere har lavet en litteraturgennemgang for at finde den tilgængelige viden om indholdet af eventuelle giftstoffer i de 23 planter, beskrevne forgiftningstilfælde i mennesker og dyr efter indtag af blomsterne samt dokumentation for, at de historisk er blevet brugt som fødevare i Europa.
Betænkelige stoffer eller sundhedsskadelig virkning identificeret
I alt 13 af de 23 blomster indeholder ifølge litteraturen stoffer, der kan have sundhedsskadelig virkning. De fleste af de giftstoffer, som findes i blomsterne, gør ikke folk akut syge, men kan give sundhedsskadelige effekter på lang sigt. Nogle af stofferne er eksempelvis kræftfremkaldende eller kan forårsage hjertekarsygdomme, mens andre kan skade nervesystemet eller fertiliteten, skriver instituttet en en pressemeddelelse.
I røllike findes eksempelvis nervegiften thujon, som også er i havemalurt og den alkoholiske drik absint. Hjulkrone og slangehoved indeholder pyrrolizidinalkaloider, der ved indtag over længere tid kan forårsage leverskader og er mistænkt for at forårsage kræft.
Der er også dokumentation for, at høje doser af blomster fra almindelig røllike har påvirket de hanlige kønsorganer hos mus og rotter – en effekt, der må skyldes andre indholdsstoffer end thujon.
Bør godkendes før de anvendes
Eftersom litteraturen kun indeholder sparsomme data om de giftige indholdsstoffer i de 13 planter, kan forskerne ikke fastsætte en grænse for, hvornår indtaget af blomster fra planterne bliver for stort.
Gennemgangen har ikke afdækket viden om, at de 10 andre blomstrende planter indeholder sundhedsskadelige stoffer, men der er også foretaget yderst begrænsede kemiske undersøgelser af dem. Forskerne kan derfor heller ikke for disse blomster fastsætte en sikker indtagsgrænse.
Fødevarestyrelsen har bedt om at få at vide, om blomsterne har været spist i EU før 1997, da planter, som ikke traditionelt har været brugt som mad i ifølge lovgivningen om nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (novel food) skal godkendes, inden de kan bruges kommercielt i fødevarer.
Forskerne har for de fleste blomster ikke i litteraturen fundet belæg for, at de traditionelt har været brugt i madlavningen – hverken i Danmark eller i andre europæiske lande.