Thisted Bryghus sender i disse dage en række safte på markedet. Flere og flere vælger nemlig saft til deres mad blandt andet på restauranter og cafeer, mener adm. direktør Aage Svenningsen, der oplyser, at der i første omgang er der tale om fire varianter: Stikkelsbær, Solbær, Hvide Ribs med Blåbær samt Hvide Ribs med Havtorn.
De fire safte er resultatet af et lokalt samarbejde med Thy Økobær:
– Vi tager os af hele processen fra vi plukker bærrene og til, at de ender på flaskerne, og så sørger Thisted Bryghus for alle andre dele af samarbejdet. Det er et samarbejde, vi er rigtigt glade for, fortæller Tine Dalbøl Dahl og oplyser, at de nye safte er koldpresset, ufiltreret og lavet på økologiske bær.
– Vi har mærket en stor interesse på markedet allerede, så det tegner rigtigt godt. Vi lavede et forsøg med økologisk saft i 2007, men tiden var ikke den rigtige på det tidspunkt. Det er den nu, slår Aage Svenningsen fast.
Saften henvender sig både til almindelige forbrugere, men også restauranter, der byder på saftmenuer til deres spisekort, men også medarbejderrestauranter og alle typer kantiner. Safterne er nemlig alkoholfrie.