Butikker reklamerer ind imellem med momsfrie dage, der betyder 20 procent lavere priser. I Hirtshals har samtlige handlende efterhånden tilsluttet sig konceptet og gennemfører “momsfri” dag i dag fredag. Hele eller dele af butikkernes sortiment sælges med 20 procent rabat.
Aktiviteten, der sker i samarbejde med byens lokalavis; Hirtshals Bindslev avis, er startet i 2003 og er et tilløbsstykke. Byens handelschef, Jens Brændgaard, fortæller til Foodwire, at han i sin tid som købmand oplevede en omsætningsfremgang på 200 procent.