Den 31. maj åbner dørene for dette års Heartland Festival. Festivallen kombinerer live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen og i år danner madscenen Tasteland ramme om 17 interaktive FOOD-workshops med en række prominente navne fra den danske madverden.
Årets program på Tastelandscenen spænder fra surdejsbagning over whisky-destilleri, partering af en forårsbuk, fermenterede cocktails til verdens bedste chokolade. Tastelandscenen flankeres af de mange madboder og barer, der omkranser den. Her finder du de lokale, fynske producenter, der alle har noget på deres madhjerte. Boderne er nøje kurateret og udvalgt med et altoverskyggende fokus på kvalitet.
– Tasteland på Heartland er en hyldest til det fynske terroir og de stærke og personlige fortællinger, der lyser op i madlandskaberne fra Egeskov til San Francisco. Tasteland genfødes i år som en moderne og interaktiv scene fra lokale og internationale madnørder i verdensklasse, som et særligt møde- og spisested for madproducenter og dedikerede madører, fortæller Emil Blauert, FOOD-programdirektør for Heartland festivallen
Årets Tasteland-navne
På årets Tastelandscene kan man blandt andet møde manden bag verdens bedste chokolade Morten Friis-Holm fra Friis-Holm Chokolade, som vi sidste år blev kåret til verdensmester i chokolade for femte år i træk. Hans delikate og intense chokolade er på menuen på Michelin-restauranter rundt om i hele verden. Mikkel Friis-Holm har nøje udvalgt sine kakaobønner, som han køber direkte hos landmændene, og selve transformationen fra bønner til gourmetchokolade finder sted på Friis-Holms egen chokoladefabrik i Hvalsø. Nu får Heartlands gæster mulighed for at smage på den prisvindende chokolade og opleve mester-chocolatien på Tastelandscenen til sommer. Resten af programmet er mindst lige så spændende:
Evarist March fra El Celler de Can Roca, John Wright fra River Cottage, Matt Orlando fra Amass x Henning Wiesinger fra Steensgaard, Nadine Levy Redzepi, Marie Holm x Morten Lindberg fra Croque Monsieur på Radio24syv, David Carsten Pedersen fra Jagttegn på Radio24syv x Nikolaj Juel fra Walk on the wild side, Kim Møller-Elshøj fra Nyborg Destillerisamt Smag for Livet x Ole G. Mouritsen.