Så bør du overveje at læse Søren og Lene Ejlersens nye bog Vildnis. Bogen guider dig igennem vildnisset af spiselige vidundere og introducerer dig for en række måder at bruge vilde planter på i køkkenet.
Kom med ud i underskoven, mosen, vandløbet – vildnisset – og opdag æstetikken, glæden og smagen ved at samle det vilde. Bogen præsenterer dig for en række aspekter af vild mad; fra indsamling til opbevaring og brug af de vilde planter i køkkenet. Bogen er illustreret med billeder af planten, som den ser ud, når den er mest egnet til at blive spist, og af plantens udvikling i stadier gennem årstiderne. Lene har til bogen udviklet sin helt egen version af det, du kender fra klassiske skoletavler i biologilokalet, så du kan opleve de forskellige stadier af planternes vækst.
Vildnis præsenterer en række spændende opskrifter med de friskt samlede vilde planter, men mest spændende er måske i virkeligheden gennemgangen af de forskellige planter og urter, deres smagegenskaber og de mange muligheder de giver for at videreudvikle på dine egne retter.
Søren Ejlersen er medstifter af Aarstiderne, kok og har i mange år arbejdet med vilde planter. Lene er rekvisitør i produktionen af film og fjernsyn, men det er formidlingen af naturen, der er hendes hjertebarn.