Rockwell Automation og PTC har lanceret FactoryTalk InnovationSuite, powered by PTC, en softwarepakke, der skal hjælpe virksomheder med at optimere deres industriaktiviteter og øge produktiviteten via levering af forbedrede data og større viden til beslutningstagere. Den nye pakke giver fuldt overblik over drift og systemstatus fra én informationskilde i organisationen. Det nye samarbejde er det første, som integrerer teknologier fra begge virksomheder, efter meddelelsen om det strategiske partnerskab blev udsendt i juni.
FactoryTalk InnovationSuite, powered by PTC, gør det nemmere at forbinde driftsteknologiske enheder i produktionen og har indbygget understøttelse af den hurtige, skalerbare og sikre forbindelse, som findes i det mest anvendte industriudstyr. I kombination med data fra it-applikationer og -systemer kan beslutningstagere nu få en komplet, digital gengivelse af deres industriudstyr, produktionslinjer og faciliteter overalt i virksomheden.