Et hold af programmører (og en enkelt raketforsker) har bygget en kunstig intelligens, der lærer fra tusindvis af kokke for at hjælpe enhver med at tænke som en ’masterchef’
Klimaudfordringerne skal løses nu, og vi kan ikke vente på regulering eller elbils-infrastruktur. – Start med det samme i dit køkken, siger Michael Haase, Founder af det danske startup, Plant Jammer, der anvender kunstig intelligens og big data til at skabe velsmagende vegetariske retter. Og målet er at skalere, for det er ikke blot danskerne, men hele verden, der skal nedbringe kødforbruget, hvis klimaudfordringerne skal løses. Plant Jammers algoritme gør enkelt at tilberede velsmagende og let tilgængelige grøntretter. Målgruppen er hverken vegetarer eller veganere, men helt almindelige mennesker, der gerne vil spise mere grønt.
– Kan vi få 1 mia. mennesker til at spise plantebaseret 1 dag om ugen, sparer vi ligeså meget CO2, som hvis ALLE biler i USA, Tyskland, og England var elbiler, forklarer Michael.
Opgør med apps og Google-søgninger
Du har haft en lang dag på arbejdet. Du åbner køleskabet og finder et broccoli-hoved, en agurk, ketchup, og en pose gulerødder. Et par Google søgninger gør det ikke nemmere at finde en opskrift, og du har taget nok beslutninger for i dag… Så du køber take-away eller laver den sædvanlige spaghetti med kødsovs.
Dette scenario udspiller sig måske en halv milliard gange dagligt på globalt plan. Offeret er madspild, sundhed og pengepungen. Så Plant Jammer har sat sig for at bygge noget bedre…
Normale opskrifts apps og hjemmesider er en database af opskrifter kombineret med en søgefunktion. Men Plant Jammer mener, at teknologi kan så meget mere end bare vende kogebøger på hovedet og tilføje et par videoer. Plant Jammer er derfor gået dybt i tech-skuffen for at bygge noget bedre. De har i særdeleshed udviklet 3 teknologier:
1) Kunstig intelligens/Big data: Ved at tage 3 mio. opskrifter online og smide dem ind i en algoritme fra Kunstig Intelligens, har de fundet mønstre. De mønstre skaber et ‘smags-landskab’, der viser, hvilke ingredienser smager godt sammen og hvorfor.
2) Involvering af top-kokke i København: I samarbejde med kokke har Plant Jammer tilført to grundpræmisser i gastronomi: i) Balancér de 5 grundsmage (salt, sødt, surt, bitter, og umami), ii) Kontrastér teksturer (al dente, blød, knasende, og mundfølelse).
3) Sammen med den amerikanske kok Mark Bittman, har Plant Jammer kortlagt 15 grundopskrifter, som alle retter stammer fra. Plant Jammer har derefter defineret de retter, så man kan bygge uendelige variationer af dem på appen.
Hvorfor er det smart?
Plant Jammers teknologi gør det let og lynhurtigt at lave en ret, der er ny, lækker, og matcher de ingredienser, du har foran dig. De vender den klassiske opskriftsbog på hovedet – så man kan bygge sin egen opskrift ud fra de ingredienser, man har foran sig.
Det er smart, da appen dermed kan løse køkkenproblemer, som ingen andre kan:
Tast hvad der er i køleskabet, få en opskrift med præcis de ingredienser
Mens du køber ind i supermarkedet kan du bygge en opskrift
Tast din opskrift, og få tips til smagsforbedringer med algoritmen
Det er en uendelig kogebog, så brugeren kan få en uendelig strøm af inspirationer til grøntsagsretter, der passer til ens præferencer, f.eks. protein- eller fiberrig fra Norditalien
Kan man virkelig redde verden med mad?
Ifølge Plant Jammer er hjemmelavet plantebaseret mad er ét af de nemmeste dagligdags-måder at have en positiv effekt på bæredygtighed.
Plant Jammer eksisterer for at løse 3 globale problemer:
1) Reducér madspild
2) Spis mindre kød
3) Spis mindre forarbejdet mad
– Vi tror på, at denne forandring kan komme fra Hr og Fru Jensen, uden at de skal være martyrer eller gå på kompromis med smag eller convenience. Plant Jammer vil give alle mulighed for skabe smagsfulde og varierende måltider baseret på grønsagsrester i køleskabet som hovedingrediens. Det skal være simpelt, sundt og pisselækkert, ellers får vi aldrig skabt en adfærdsændring, slutter Michael Haase.
Lær mere om Plant Jammer på http://www.plantjammer.com