Økologi er en del af hverdagen i mange danske hjem, og mange vil ifølge livstilseksperter gerne betale ekstra for kvalitetsprodukter.
Derfor lancerer Lavazza en økologisk og UTZ-certificerede filterkaffe kaldet Tierra på 100 procent Arabica-bønner, der er udviklet ved hjælp af bæredygtige produktionsmetoder. Tierra er baseret på mange års dedikeret samarbejde med lokale kaffebønder, men er Lavazzas første økologiske og UTZ-certificerede filterkaffe. Kaffens noter af blomster og frugt er fremhævet ved hjælp af Lavazzas slow roast-teknik, hvor kaffebønnerne ristes mildt ved svag varme over længere tid.
Lavazza er gået sammen med Mads Søndergaard fra Det Danske Seniorkokkelandshold, som har tryllet med ingredienserne og kreeret en menu, der integrerer nordiske madtraditioner med det italienske håndværk.
– Det er oplagt at arbejde med kaffe, når man skal lave desserter, da kaffens aroma spiller godt sammen med de andre ingredienser i det søde køkken. Fx er fløde med til at fremhæve en mere intens kaffesmag, og derfor har jeg valgt at bruge kaffen som element i cremen og ganachen. Men kaffen er også en interessant ingrediens i det salte køkken, da den giver dig mulighed for at arbejde med nye dybder i dine retter. Jeg har valgt at bruge kaffen sammen med jomfruhummer og græskar, da den spiller godt op mod sødmen fra både jomfruhummeren og græskarret, forklarer Mads Søndergaard. Lavazza er ny officiel sponsor for de to danske kokkelandshold, hvis talentfulde og passionerede kokke hvert år repræsenterer Danmark i store internationale konkurrencer på den gastronomiske scene.
Holdet består af innovative ildsjæle, der brænder for køkkenkunsten og som altid er indstillet på kulinariske udfordringer. Flere tidligere medlemmer af kokkelandsholdene er i dag topfigurer i den danske restaurantverden.