Logitrans’ fleksible stabler-program rummer nu også en rustfri stabler med skrævestel. Det vil sige, at lukkede paller, som bruges mange steder i verden, nu også kan håndteres i hygiejnekrævende miljøer. Hygiejnisk, praktisk, korrosionsbestandig og fleksibel er bare nogle af de egenskaber, der med rette kan nævnes i forbindelse med den nye rustfri stabler fra Logitrans.
– Vi har længe haft en rustfri stabler i programmet. Den er korrosionsbestandig og specielt udviklet til hygiejnekrævende miljøer, hvor det er vigtigt at kunne holde overfladen ren på de overflader, der kan komme i direkte kontakt med de varer, der skal håndteres, siger Gitte Kirkegaard, CEO hos Logitrans A/S.
Med vores nye rustfri stabler med skrævestel kan også lukkede paller håndteres uden problemer.
– Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for betydningen af forbedret ergonomi på arbejdspladsen – og vi er derfor glade for, at vi nu kan tilbyde en rustfri stabler med skrævestel til virksomheder i hygiejnekrævende områder, afslutter Gitte Kirkegaard.
Optimal rengøringsvenlighed og modstandsdygtighed sikres ved syrefast og el-poleret gaffelchassis (AISI 316L). Designet med for eksempel lukkede gafler gør det nemt at rengøre vognen, og risikoen for bakterieangreb minimeres.