Salling Group har foreslået, at detailhandelen indfører en fælles klimamærkning af produkter. Dermed skal det gøres lettere for forbrugerne at handle klimavenligt.
Som det er nu, har mange af de forbrugere, der gerne vil foretage klimabevidste indkøb, svært ved at gennemskue, hvilke produkter der er de mest klimavenlige. Derfor opfordrer Salling Group til en mærkningsordning, hvor forskellige varekategorier rangordnes efter deres klimapåvirkning.
Hos Nemco er vi klar til at påtage os rollen som fødevareindustriens rådgiver og sparringspartner, når det handler om at leve op til kravene i en eventuel kommende klimamærkningsordning. Bæredygtige løsninger er en del af Nemcos mission statement.
Den globale udfordring med ansvarlig omgang med ressourcer handler blandt meget andet om valget af emballage til de produkter, man udbyder. Men det er ikke nogen enkel opgave at være klimavenlig. Ofte er løsningen defineret af flere parametre, der griber ind i hinanden. En teknisk mulig løsning kan fx vise sig at være umulig at omsætte til en løsning, der hænger sammen økonomisk.
Med de nuværende teknologier, der er til rådighed på markedet, vil karton- og plastkombinationer, som Sealpac og Nemco udbyder, være dominerende. De skærpede krav til klimavenlighed indebærer, at kun de bedste maskinproducenter klarer sig i emballagekapløbet.
De nye klimavenlige og genanvendelige folier stiller store krav til maskinernes præcision med hensyn til svejsetryk, opvarmning, udstansning og miljøvenlig etiket. Kun når maskine og folie arbejder perfekt sammen, produceres der perfekte emballager, som giver den ønskede holdbarhed.
Der tales i disse år meget om at reducere brugen af plast til et minimum. Men i visse tilfælde er det umuligt at erstatte plasten, og her vil udfordringen så være at bruge plast på en fornuftig og bæredygtig måde.
Det afgørende er, at emballageløsningen tager udgangspunkt i den råvare, der skal emballeres og den ønskede holdbarhed. Herefter kan vi så hjælpe vores kunder med at finde den helt rigtige og bæredygtige emballageløsning – og en løsning der imødekommer de krav, der skal opfyldes i forbindelse med en kommende fælles klimamærkning.