På Nordisk Mejerikongres er mejeribranchen og leverandørindustrien overbeviste om en stærk position på det globale fødevaremarked i 2050.
333 deltagere havde fundet frem til Hotel Clarion i Malmø, hvor Nordisk Mejerikongres blev afholdt. Dagen blev indledt med en velkomst ved hhv. Maria Glants, præsident for Nordisk Mejerikongres, Marie Paulsson, formand programkomite, samt Malmøs borgmester Carina Nelsson.
Herefter tog toastmaster Theis Brøgger, kommunikationschef for Arla UK, fat i kongressens første emne, hvor fem repræsentanter fra både mejeribranchen, leverandørindustrien og universiteterne gav deres bud på mejeribranchens position i 2050 under hensyntagen til FN’s 17 bæredygtighedsmål. Og selvom fremtiden er svær at spå om, så var panelet helt afklaret med, at fødevareindustrien står overfor store udfordringer i forhold til klimaproblematikken og i forhold til at jordens befolkning vokser med over 2 mia. mennesker, som skal ernæres.
Asien vil have mere mælk
– Vi skal mætte flere munde, vi bliver ældre og langt flere vil bo i byerne uden mulighed for selv at dyrke føden. Og mejeribranchen skal bidrage til at opfylde FN’s mål om, at alle har ret til sund og tilstrækkelig mad og ernæring, sagde Judith Bryan fra Dairy UK, som konstaterede, at mejeribranchen måske havde sovet lidt i timen i den vestlige verden i kommunikationen af de mange ernæringsfordele i mejeriprodukterne.
– I Asien og Afrika er man langt mere fokuseret på mejeriprodukters afgørende bidrag til folkesundheden, og ingen stiller spørgsmål ved målsætningen om at øge forbruget, sagde Judith Bryan, som også pegede på vigtigheden af at folde hele historien ud i forhold til FN’s mål, så man også ser, hvordan mælkeproduktion også bidrager til at løfte små bønder ud af fattigdom.
Data og dokumentation afgørende
Behovet for stærkere kommunikation blev også fulgt op af Brian Lindsay fra Dairy Sustainability Framework (DSF), hvor man netop arbejder med at samle dokumentation og globale erfaringer med mælkeproduktion og mejeridrift.
– Det man ikke kan måle, kan man ikke kontrollere. Derfor er data og dokumentation afgørende for, at vi kan udvikle produktionen i en bæredygtig retning, sagde Brian Lindsay, som også påpegede vigtigheden af, at man deler erfaringer fra de mange udviklingsprojekter, som der arbejdes med i alle dele af verdenen.
– Her står mejeribranchen godt i forhold til mange andre fødevarebrancher, fordi man er velorganiseret og der er en stærk tradition for samarbejde og vidensdeling, sagde Brian Lindsay. Han understregede videre, at det er vigtigt at forstå de forskellige vilkår mælkeproduktion foregår under, idet hovedparten af verdens mælk faktisk produceres af små producenter med 2-3 køre.
Tetra Pak tror på mission possible
Leverandørbranchen var repræsenteret ved to sværvægtere, hhv. Tetra Pak, som i øvrigt er guldsponsor for kongressen, samt Chr. Hansen.
Alex Henriksen fra Tetra Pak var overbevist om, at den store emballageleverandør kunne knække ’Mission Impossible’, som består i at gøre produktionen både mere bæredygtig og omkostningseffektiv i samme operation. Tetra Paks forretningsplan rummer således en række ambitiøse mål for bæredygtighed, idet CO2-udledning i 2030 skal netto gå i nul – og i 2050 være nul i alle led i værdikæden. Det kræver en betydelig omstilling i mange led, men Alex Henriksen kunne glæde sig over, at man allerede have opnået markante forbedringer i egen produktion gennem omstilling til grøn elektricitet, udfasning af fossile brændstoffer i transportopgaver, anvendelse af aluminium fremstillet på grøn energi samt færre rejser.
Selve råvaredelen delen af Tetra Paks karton og udstyrs produktion osv. udgør 41 pct. af selskabets samlede CO2-belastning, og på trods af at eksempelvis aluminiumforbrug er øget med 8 pct. grundet øget salg af emballager, er CO2-belastningen reduceret med 34 pct.
– Med bedre emballageløsninger vil vi i samarbejde med vores kunder sikre mindre fødevarespild og en produktion, der bruger mindre vand og energi, sagde Alex Henriksen.
Chr. Hansen fokuserer på spild og sundhed
Begrænsning af fødevarespild er også helt central i Chr. Hansens bidrag til en grøn fødevareproduktion. 17 pct. af alle mejeriprodukter går i spild, idet hovedparten skyldes overskreden holdbarhed. Hvis man øger holdbarhed på yoghurt med 7 dage, kan spildet reduceres med 30 pct.
CEO Mauricio Graber var stolt over, at 82 pct. af koncernens produkter bidrager direkte til bæredygtig fødevareproduktion, hvilket man modtaget en række internationale anerkendelser for. Direktøren pegede bl.a. på en række enzymer og kulturer, som forsinker udviklingen af patogener (skimmelsvampe) og dermed forlænger holdbarheden. Og listen er lang med kulturer, som understøtter tarm- og immunsundhed hos både voksne og spædbørn, erstatning af kemiske pesticider i planteavl som andre eksempler på koncernens bidrag til FN’s bæredygtigheds mål, forklarede Mauricio Graber i dagens sidste indlæg.