Som sponsor for Dansk Håndbold Forbund og Europæisk Håndbold Forbund bliver Lidl i den grad synlige til EM i håndbold 2018, som løber af stablen fra den 12. til den 28. januar i Kroatien.
På banen pryder et gigantisk klistermærke med Lidls logo gulvet i hver af de fire imponerende arenaer, hvor turneringen afholdes. Dagligvarekæden tager samtidig LED-reklameskiltene i brug, så de gule og blå farver også vises frem på banderne. Det skal sikre global mediedækning i alle turneringens 48 kampe.
– Jeg synes, det er helt fantastisk, at vi endnu en gang har muligheden for at markere os til et sportsevent af denne størrelse. Og samarbejdet med Dansk Håndbold Forbund sætter prikken over i’et. Jeg glæder mig til at følge herrerne, og jeg krydser fingre for, at de når langt i turneringen, fortæller marketingchef i Lidl, Heidi Vittrup, og tilføjer, at danskerne kan deltage i konkurrencer om signerede håndbolde og landsholdstrøjer på Facebook.
Danmark spiller sin første kamp ved slutrunden lørdag den 13. januar.