Dyrenes Beskyttelse er igen ude med riven efter kyllingeopdrætterne. I en pressemeddelelse skriver foreningen, at livet for slagtekyllingerne bliver stadigt kortere. Tiden fra en kylling klækkes, til den slagtes to kilo tungere, skulle således være faldet fra 34,2 dage mod 37,4 dage for ti år siden.
Dermed har anbefalingerne fra blandt andet Det Dyreetiske Råd om at fremme en langsommere vækst af hensyn til dyrenes velfærd og evner til at gå ikke haft nogen effekt, mener Pernille Fraas Johnsen, der er chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.
– Det er et problem, fordi det betyder, at kyllingerne ikke længere kan gå normalt. De bliver hurtigt så påvirkede af den store vægt af især brystet, at de ikke længere bevæger sig, påstår hun.
Dyrenes Beskyttelse ønsker regler for, hvor hurtigt slagtekyllinger må bankes op til slagtning, men Martin Hjort Jensen, der er formand for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ mener, at påstanden er uberettiget.
– Der er sket en udvikling i avlen, så kyllingerne vokser hurtigere. Dermed er det også en anden kylling, end den vi havde for ti år siden, siger han og kalder kritikken overdramatiseret.
– De kyllinger, jeg har i min stald, og som skal slagtes i næste uge, går fint omkring.
Seniorforsker Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet medgiver, at avl har betydet, at kyllingerne ikke vakler hverken mere eller mindre, end de gjorde for år tilbage. Hun mener dog, at det ville være bedre for kyllingerne, hvis de voksede langsommere, end de gør nu. Ikke kun på grund af benproblemer, men fordi deres kraftige vækst forhindrer dem i at have en mere naturlig adfærd, siger hun.
– De er meget passive og sidder meget ned og kan ikke følge deres naturlige trang til at søge efter føde eksempelvis. Dyr i fangenskab har jo stadig samme behov som deres vilde forfædre, siger Anja Brinch Riber.