Global geopolitisk usikkerhed, klimaforandringer og stigende fødevarepriser gør kampen mod madspild til sund fornuft – også for pengepungen.
“Har du tænkt over, hvad der er sket i supermarkedet? En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud. Pakkerne med leverpostej og ost er blevet mindre,” sagte Statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale i staten af måneden.
Generelt er fødevarepriserne herhjemme steget med knap 25 pct. siden slutningen af 2021, og det vil sige stort set samme omfang som stigningen det globale FAO fødevareprisindeks, beretter Lån & Spar bank. Og de seneste tal fra YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad afslører, at hver 5. dansker bekymret over stigende fødevarepriser.
“I dag skaber kampen mod madspild ikke længere de helt store overskrifter i medierne og TV. I dag er der mange andre presserende emner i verden, som har taget dagsordenen: bl.a. eskalerende klimaforandringer, globale spændinger og usikkerheder i verdensledelsen,” siger stifter og bestyrelsesformand af foreningen Stop Spild Af Mad Selina Juul og fortsætter:
“Emner som fx. bæredygtighed og klima fylder desværre ikke længere i det store mediebillede, selvom at klimaforandringer bidrager til, at det bliver sværere at producere mad. Men blot fordi mediefokus på fx. madspild daler, forsvinder problemet ikke. På trods af de seneste politiske udmeldinger fra USA, kender klimaforandringer ingen landegrænser. På tværs af lande og virksomheder fortsætter heldigvis indsatsen for at tackle flere globale kriser – hvilket beviser, at samarbejde er stærkere end polarisering. Fx. har Danmark med kokken Sebastian Holberg Svendsgaard i spidsen netop vundet sølv ved det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst Bocuse d’Or – hvor fokus på madspild var blandt bedømmelseskriterier.”
Guide til mindre madspild
Efter snart 17 års indsats i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har flere danskere heldigvis fået øjnene op for at undgå madspild. De seneste tal fra Landbrug & Fødevarer afslører at flere end 8 ud af 10 danskere svarer, at de “altid” eller “ofte” undgår madspild i husstanden. Også de nye tal fra Madkulturens “Madkultur24” viser at danskerne spiser rester fra aftenen før.
Kampen mod madspild handler i 2025 om at spare penge – og derfor bringer Stop Spild Af Mad en guide til at undgå madspild og til at spare penge.
Den går i hovedpunkter ud på:
Portionsberegning og mad til flere dage
Ved at lave mad til flere dage sparer man ikke kun penge, men også tid. Husk, at mæthedsfornemmelsen typisk indtræffer efter ca. 15 minutter. Ved at være opmærksom på portionsstørrelser og gemme overskydende mad til senere, kan man ikke kun undgå madspild, men også spare tid og penge. Landbrug & Fødevarers seneste tal viser at 17 % af danskerne smider mad fra deres tallerken ud – derfor er det en god idé at starte med en mindre portion og tilføje mere, hvis man stadig er sulten.
Gå efter datovarer
For snart 17 år siden, da brugerbevægelsen Stop Spild Af Mad så dagens lys, var datovarer med gule mærker i supermarkedet stor set utænkeligt. I dag er dét at købe datovarer meget udbredt og er en sund fornuft, både for pengepunger og klimaet. Ifølge Landbrug & Fødevarers seneste tal dét at supermarkeder tilbyder datovarer til lavere pris er også tiltaget, som fleste af danskerne mener hjælper dem med selv at undgå madspild. Datovarer kan også fryses, så man kan få fyldt sin fryser op, dog skal man altid holde øje med holdbarheden også i fryseren, så maden ikke ender som en UFO – Uidentificeret Frosset Objekt.
Genopfind restemad
Restemad er ikke en straf – men en gave, som man både spare tid og penge. Derfor er det en god idé at genopfinde restemad som noget positivt og som gavner både pengepungen, tiden og klimaet – og hvor man behandler maden med respekt.
Brug AI (Kunstig Intelligens)
Gratis tilgængelige AI, som fx. ChatGPT, Gemini eller Claude, kan være værdifulde partnere i kampen mod madspild – ikke kun for forbrugere, men også for virksomheder. For forbrugere kan AI hjælpe med at skabe opskrifter, “tøm køleskabet”-retter, og give inspiration til holdbarhed, portionsberegning og opbevaring. For virksomheder kan AI også optimere fødevareforsyningskæder, analysere blockchain-data og forbedre lagerstyring, hvilket gør det nemmere at reducere spild og spare ressourcer. AI kan allerede i dag hjælpe forbrugere og virksomheder med at reducere madspild, hvilket gavner både klimaet og økonomien.
