Dagligvarekæden Lidl oplever en stigende interesse for grønne samt veganske og vegetariske produkter generelt. Det veganske sortiment vækstede med hele 60 procent i forhold til sidste regnskabsår. Nu skal blandt andet ny kampagne fra Dansk Vegetarisk Forening være med til at skabe yderligere vækst i produktkategorien i årets første måned.
Men fokus på plantebaseret kost kommer ikke til at stoppe efter januar, lyder det fra kædens administrerende direktør i Danmark, Jens Stratmann:
– Som en service til vores kunder samler vi nu de fleste af vores veganske og vegetariske produkter ét sted i
butikken – det vil gøre det nemmere og mere enkelt for kunderne. Hos Lidl er vores sortiment hver dag oppe
til overvejelse, og vi lytter nøje til vores kunders ønsker. Danskerne vælger i stigende grad veganske og
vegetariske produkter til. Det skal vi naturligvis lytte til og være vores ansvar bevidst til en god og positiv
udvikling, præcis som da vi fjernede buræg og plastikposer fra sortimentet. Vi har en målsætning om at
tilbyde op mod 80 veganske produkter i vores sortiment allerede i andet kvartal i 2022.
Kampagnen ’Grøn januar’ skal gøre det nemt for danskerne at spise plantebaseret
Januar er en af de måneder, hvor flest danskere har en målsætning om at spise mere grønt. Det har
inspireret Dansk Vegetarisk Forening til at sætte en landsdækkende kampagne i gang, der skal skabe fokus
på at spise grønnere og synliggøre udbuddet af veganske produkter. Grøn januar er en kampagne, der giver
spisesteder, kantiner og supermarkeder, heriblandt Lidl, mulighed for at sætte fokus på deres veganske
sortiment:
– Vi spurgte i vores seneste undersøgelse, hvad der er den største stopklods i forhold til at spise mere
plantebaseret. Her svarede 41 procent, at det er supermarkedernes begrænsede udvalg. Derfor er vi virkelig
glade for, at Lidl støtter op om kampagnen og gør deres plantebaserede varer mere synlige på hylderne,
fortæller Mie Nordly, Erhvervschef hos Dansk Vegetarisk Forening.
Lidl Danmarks samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening har varet siden 2018, og de støtter naturligvis
op om kampagnen. I Lidl glæder man sig over at kunne oplyse flere danskere om det plantebaserede
produktsortiment:
– Vi ved, at gode vaner i høj grad afhænger af tilgængelighed. Derfor kommer vi i januar til at sætte ekstra
fokus på vores udbud af frisk frugt og grønt samt vores plantebaserede sortiment, heriblandt vores
Vemondo-serie, som vi udvider med mange nye spændende produkter i 2022. Vi ser Grøn januar som en
oplagt mulighed for at synliggøre Lidls grønne produktsortiment, som skal gøre det nemmere for flere
danskere at vælge grønnere måltider til – også længe efter januar er blevet til februar og marts, fortæller
Jens Stratmann, adm. direktør hos Lidl Danmark.