Der bliver langet mange oliven over disken i Italien, og et af de mere kendte brands i støvlelandet er Madama Oliva. Firmaet bag har for nylig valgt en ny emballageløsning til deres oliven, og den er udviklet og produceret af plastemballagevirksomheden RPC Superfos med hovedsæde i Høje Taastrup.
Den nye emballage hedder LongLife, og navnet signalerer, at den giver lang holdbarhed. Netop den egenskab har været afgørende for Madama Oliva fortæller marketingchef Manuela Tilli:
– Vi sætter pris på en flot emballage, der matcher den høje kvalitet, som vores oliven har. Fødevaresikkerhed og lang holdbarhed gennem in-mould labelling var blandt vores vigtigste krav til den nye emballage.
Der er 17 forskellige slags oliven i Madama Olivas sortiment, og tilsvarende er der brug for 17 labeldesigns. Når de står side om side på supermarkedets hylder, giver de farverigt og iøjnefaldende helhedsindtryk. Formen på den nye bøtte, der tåler autoklavering, er meget lig den, som Madama Olivia brugte før, og det betyder, at overgangen til at bruge den nye løsning på fyldelinjen har været helt ukompliceret.
Samarbejdet mellem RPC Superfos og Madama Oliva blev skudt i gang op til en vigtig fødevaremesse i Italien, Cibus, hvor olivensortimentet skulle præsenteres i den nye emballage. Det tog kun under én måned fra godkendelse af designet at levere de færdige prøveeksemplarer af emballagen i fem varianter.
– Det er meget vigtigt for os at være synlige top Cibus messen, og denne gang vi ville vise potentielle kunder vores lækre oliven i den flotte emballage. Det gik rigtig godt, og vi opnåede øget synlighed og kom i kontakt med mange mulige kunder fra hele verden. I dag oplever vi, at det ikke bare er os, men også vores kunder og distributører, der synes vældig godt om den nye emballage, konkluderer Manuela Tilli.