En plastbøtte med sort skruelåg fra RPC Superfos spiller en vigtig rolle for markedsføringen af et nyt produkt på markedet for gourmet konfekture. Det er iværksætterfirmaet Nordic Gourmet Factory i Hjørring, der har udviklet en ny type popcorn med forskellige smagsvarianter som fx hindbær, lakrids og chokolade. De sælges nu i en SuperLock plastbeholder fra RPC Superfos.
Skruelåget er afgørende, fordi den nye type popcorn typisk nydes lidt ad gangen, hvorfor forbrugeren kan tage låget af og på efter behov. Iværksætter og direktør for Nordic Gourmet Factory, Tommy Jensen mener, at emballagen spiller en stor rolle i forhold til at opbygge et image
– Vi var ude efter en emballageløsning, som understreger, at vores gourmet popcorn er noget helt særligt. Løsningen fra er anderledes end andre på plastmarkedet, og vi kan rigtig godt lide skruelåget. Desuden er den god at stable ‒ det er et stort plus for vores distributører, når de skal lave butiksudstillinger. Også på den måde er emballagen med til at fremhæve vores produkt.
Beholderen er til dels gennemsigtig, dels dekoreret med In-Mould labelling. I kombination med det sorte skruelåg giver emballagen fra RPC Superfos et helhedsudtryk, som gør det nemt for forbrugerne at genkende gourmet popcornene fra Vendsyssel, der sælges under varemærket NoCrapGourmet.
Efterspørgslen har været overvældende både ind- og udland, oplyser Tommy Jensen, og stadigt flere distributører ønsker at forhandle de håndlavede gourmet popcorn fra Nordic Gourmet Factory. Med til succeshistorien hører, at lakridsvarianten for nyligt fik tildelt en sølvmedalje ved Lakridsfestivalen 2017 i København. Læs mere om popcornene i magasinet Food&Drink.