Højer Pølser har i 2009/10 haft fremgang over hele linjen. Bruttofortjenesten blev i perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2010 13,6 mio. kr. Resultatet før skat blev forbedret med en million fra 1,6 mio. kr. i 2008/09 til 2,6 mio. kr. i 2009/10. Egenkapitalen er ligeledes vokset i perioden og var ved regnskabsårets afslutning på 9,1 mio. kr.
Det er især samarbejdet med Irma om salg af en række økologiske produkter, der trækker regnskabstallene i den positive retning.