På fredag den 31. august hyldes de mennesker, der gør en ekstraordinær indsats for at sikre børns gode madvaner, når Generation Food Award afholdes for anden gang i København. De nominerede er fundet i de seks kategorier for initiativer, der spænder fra at skabe nærvær og sammenhold om hverdagsmåltidet til nedbringelse af madspild. De nominerede til Generation Food Award er:
Disney: Good for you – Fun for you
En pris for at hylde dem, der gør det nemmere og sjovere at træffe det sunde valg.
De nominerede er: 1. Organix Just,2. Den grønne slagter, 3. FødevareBankens Morgenmadsklubber
Tulip: Enjoy together – mere fællesskab og nærvær
Prisen anerkender og fejrer dem, der tager ansvar og viser initiativ til at prioritere nærvær og sammenholm omkring hverdagsmåltider.
De nominerede er: 1. Imran Rashid, 2. Danmark Spiser Sammen, 3. Fællesspisning i fælleshus i Aarhus,
Copenhagen Cooking & Food Festival: Mindre Madspild
Prisen gives til et initiativ eller projekt, som kæmper en fantastisk kamp for at sikre mindre madspild.
De nominerede er: 1. Spis det hele, 2. FødevareBankens Morgenmadsklubber, 3. Madspildsambassadører hos Suhrs Højskole
Arla: Bedste Digitale Initiativ
Prisen gives til et projekt, der bruger digitale muligheder til at kommunikere et godt budskab, som er i tråd med formålet om at skabe bedre madvaner.
De nominerede er:
1. Juniorkokkeriet, 2. GoCook, 3. Mit Ydmyge Køkken
Arla Fonden: Bedste Læring
Prisen uddeles til et initiativ, der udvikler og tilbyder læringsforløb, som giver børn og unge lejlighed til at arbejde med sundhed og bæredygtighed.
De nominerede er: 1. GoCook, 2. Madskoler, 3. Fornemmelse for mad
Føtex: Årets Økologiske Lancering
Prisen gives til årets økologiske lancering af et produkt, der kan noget særligt i forhold til smagsoplevelse, tanken bag og gøre en dyd ud af at skåne miljøet.
De nominerede er: 1. Vebbestrup Is, 2. Naturli’, 3. Hanegal
Fakta om Generation Food Award
Generation Food Award er et nyt initiativ fra Copenhagen Cooking & Food Festival og Arla, der blev afholdt for første gang i 2017. I år afholdes prisuddelingen fredag den 31. august på Israels Plads i København. Juryen til Generation Food Award består af familievejleder Lola Jensen, professor i smagsdidaktik Karen Wistoft, kok og TV-vært Timm Vladimir, kok og madskribent Louisa Lorang samt tre børn fra MADlejr.
Awardshowet hylder de aktører, som har gjort noget særligt i årets løb for at skabe bedre madvaner til næste generation. Overskuddet går ubeskåret til Arla Fondens MADlejr, som hvert år tilbyder mere end 1.500 børn at lære at lave mad, blive inspireret til at finde glæden ved madlavning og få viden om gode madvaner. Arla Fonden har en vision om, at hele 10.000 børn årligt får samme mulighed i 2025.