Sidste år mødtes mere end 600 mennesker inden for automationsbranchen og erhvervslivet, da Egatec åbnede dørene til den årlige Automationsdag. I år er Egatec igen vært for dette arrangement, hvor man fredag den 8. juni kan opleve det sidste nye inden for automation og robotter, blandt andet den banebrydende AGV, uddannelsesrobotten e.DO og verdens største 170 kg kollaborative robot Aura.
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel åbner dagen og så byder Automationsdagen på masser af netværk og inspiration blandt de 40 udstillere og flere hundrede gæster på tværs af industrien. Det hele kommer til at foregå i to store produktionshaller hos Egatec. Det forlyder endvidere, at der skulle være garanti for både grillpølser og godt vejr.
På dagen vil Egatec blandt andet præsentere Aura som, udover at være verdens største i sin klasse, også er udstyret med den nyeste teknologi inden for kollaborative robotløsninger.
Aura er 2. generation af kollaborative robotter. Aura kommer nemlig med en revolutionerende ny teknologi, der gør, at robotten stopper inden berøring i modsætning til eksisterende på markedet, som først stopper ved berøring.