Forbrugerne kan nu se efter det statslige dyrevelfærdsmærke, når de er på indkøb efter kylling. Kyllingekødet kan få enten et, to eller tre hjerter.
På turen i supermarkedet bliver det nu nemmere at se, hvordan kyllingen i køledisken har haft det, lyder det fra Fødevarestyrelsen, der mener, at når flere danskere kigger efter mærket og prioriterer dyrevelfærd, kan producenterne løfte velfærden for deres kyllinger.
Hvis en kylling skal have dyrevelfærdsmærket, skal de være fra racer, der vokser langsomt, turen til slagteriet skal være kortere og kyllingerne skal have mere plads, end loven ellers kræver.
– Dyrevelfærdsmærket på kyllinger kan blandt andet betyde, at flere kyllinger fremover vil komme fra langsommere voksende racer. Langsommere vækst giver dyrene bedre knogler, de bliver mere aktive og får færre sygdomme, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Ca. 10 procent af de danske slagtekyllingebesætninger har allerede meldt sig til den nye mærkningsordning, som sidste år blev lanceret for grisekød, og indtil videre har hver fjerde pakke dansk grisekødet dyrevelfærdsmærke.
Kriterier for dyrevelfærdsmærket på kyllingekød
Et hjerte: Langsommere voksende racer, mere plads, øget kontrol med skader på trædepuder og mindre transporttid.
To hjerter: Endnu mere plads og miljøberigelse i form af fx grovfoder, beskæftigelsesmateriale eller adgang til frisk luft.
Tre hjerter: Meget mere plads, attraktivt udeareal med fx træer eller buske og bedre mulighed for aktivitet og beskæftigelse.