Partnerskab giver et forbedret udvalg af løsninger inden for konsistensmidler til alle fødevareanvendelser på det nordiske marked
Caldic og Cargill har indgået en aftale om at styrke det nuværende samarbejde og tilbyde Caldic eksklusive distributionsrettigheder til Cargills sortiment af pektin, carrageenan og xanthangummi i Norden. Derfor udvider Caldic Ingredients Nordic nu sit produktudbud på markedet for alle fødevareanvendelser.
I mange år har Caldic Ingredients Nordic håndteret Cargills portefølje af stivelse og sødestoffer. Virksomhedens fødevareinnovationscentre i København og Knislinge i Sverige har forudsætningerne til at designe funktionelle fødevareløsninger til kunder og udvikle innovative koncepter efter de seneste markedstendenser. De markedsfokuserede kundeansvarlige og fødevareteknikere har gentagne gange bevist, at de skaber værdi for kunderne ved at tilbyde passende løsninger til specifikke anvendelsesbehov.
– Vi er meget glade for at kunne tage det vellykkede forhold, vi har med Cargill i Norden, til næste niveau, udtaler Steen Gauliga, der er kommerciel direktør i Caldic Ingredients Nordic.
– Cargills betydelige investeringer i deres løsninger inden for konsistensmidler og deres engagement i regelmæssig innovation er helt i tråd med vores egne værdier, der handler om at forsyne vores kunder med de nyeste produkter og anvendelsesløsninger.
Alain Dufait, der er administrerende direktør for stivelse, sødestoffer og konsistensmidler hos Cargill i Europa, tilføjer:
– I løbet af de seneste år har Caldic vist sig at være en stærk partner for os. De har en fremragende kundestrategi og en stærk organisation. Vi er imponerede over Caldics iværksætterkultur samt over den måde, hvorpå de udvikler løsninger til deres kunder. Dette partnerskab lover godt for fremtiden, da det giver os mulighed for at nå ud til det nordiske fødevaremarked på en bedre måde.