Der er brug for mere viden, før flere restprodukter kan godkendes som foder til opdræt af insekter, så insekterne er sikre at spise for dyr og mennesker, viser undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.
For at sikre tilstrækkeligt med mad til verdens voksende befolkning, er det nødvendigt at finde nye produktionsformer og fødevarekilder. Insekter kan i den sammenhæng være en miljøvenlig proteinkilde til både produktionsdyr og mennesker.
Derfor er der også stor dansk interesse for at opdrætte insekter til brug i både foder og fødevarer. For at sektoren kan udvikle sig, har den dog brug for adgang til billige og bæredygtige vækstsubstrater, som opdrættere kan bruge som foder til insekterne, uden at det går ud over foder- og fødevaresikkerheden.
Lovgivningen i EU sætter begrænsninger for, hvilke rest- og spildprodukter – som f.eks. madrester og tidligere fødevarer med fisk og kød – opdrættere kan bruge i insektproduktionen. Hvis EU skal ændre reglerne for at tillade brug af flere forskellige typer substrater, vil det kræve videnskabelig dokumentation for, at det i produktionen er muligt at håndtere eventuelle biologiske og kemiske farer i substraterne.
Afsøgning af eksisterende viden om risici
DTU Fødevareinstituttet har for Fødevarestyrelsen gennemgået forskellige typer godkendte og ikke-godkendte vækstsubstrater, som kan være relevante i produktionen af insekter for at identificere hvilke mikrobiologiske, kemiske og fysiske farer, insekterne bliver udsat for via de forskellige substrater. Instituttet har også set på i hvilket omfang, disse farer efterfølgende er at finde i insekterne.
Undersøgelsen har gennemgået litteratur, der er publiceret siden EFSA i 2015 udgav en videnskabelig vurdering af emnet. Forskerne har også set på eksisterende viden om den effekt, som f.eks. varmebehandling eller forarbejdning har på indholdet af de forskellige farer.
Ud fra litteraturgennemgangen konkluderer DTU Fødevareinstituttet, at der særligt er behov for mere viden om de ikke-godkendte substraters effekt på foder og fødevaresikkerheden af de opdrættede insekter, før disse substrater kan godkendes til opdræt af insekter.