Men en digital købsknap direkte i opskriften skal det være muligt at bestille alle nødvendige ingredienser på én gang.
Millioner søger hvert år efter opskrifter på nettet, og 30 mio. gange årligt klikker danskerne på en af Arlas opskrifter udviklet af Karolines Køkken. Her henter danskerne inspiration og hjælp til, hvordan de skal tilberede deres måltider. Men hidtil har de ikke kunnet gå direkte fra opskrift til online-køb af ingredienserne. Det kan de nu. Arla har nemlig satset stort på et banebrydende, digitalt innovationsprojekt – Click&Cook – som bygger bro mellem inspiration, opskrifter, købsovervejelser og det egentlige online-køb og levering til døren. Kort fortalt finder du opskriften hos Karolines Køkken, putter den i kurven og klikker ”køb” i dén dagligvarebutik, som du foretrækker at handle med. Det tager typisk 1 min. og kun 4 klik.
Arla er i kontakt med flere dagligvarebutikker om at komme med ombord. Og der er allerede fuld gang i samarbejdet med REMA 1000, hvor der i testfasen er foretaget flere tusinde bestillinger, som brugerne hos REMA 1000s udbringningstjeneste Vigo har håndteret. Den gennemsnitlige leveringstid er to timer fra klik på køb til levering, og rekorden i forbindelse med Click&Cook er helt nede på 17 min.
Det nye online-tilbud til danskerne kræver et meget tæt samarbejde mellem Arla og dagligvarebutikkerne. Arla registrerer manuelt alle de varenumre, der er relevante i butikkens sortiment. Samtidig tjekkes hvert enkelt produkt for at sikre, at det kvalitetsmæssigt er det rigtige i forhold til opskrifterne. Men bortset fra mejeriprodukterne blander Arla sig ikke i hvilke mærker, der puttes i kurven. Det styrer dagligvarebutikken og forbrugeren selv.