Danske Aldi har tabt næsten 2 milliarder siden 2010 og også i seneste regnskabsår er der blodrøde tal på bundlinjen.
En ny registrering på cvr.dk viser mandag, at Aldi Danmark netop har lavet en kapitalforhøjelse svarende til 300 mio. kr. Det samme skete i foråret, mens der to gange i 2018 blev tilført 200 mio. kr. til Aldi Danmark. Det skriver nyhedsmediet Finans, der tilføjer, at den tyske discountkæde i årtier kæmpet med at skabe indtjening her i landet og senest måtte realisere et underskud på 381 mio. kr. i 2018-regnskabet. Siden 2010 har de tyske ejere måttet tage omkring 2 milliarder kroner op af lommen og sende dem til Danmark
Aldi Nord, som de danske butikker hører ind under, er en af de kæder i Tyskland, der er rigtigt gode til at tjene penge. Bare ikke i Danmark trods kæmpestore investeringer i markedsføring, nye butikker osv. Ifølge Finans fastslår pr- og kommunikationschef Kristian Jessen, Aldi Danmark, at den danske kæde, der i dag har omkring 180 butikker, er i gang at øge antallet af butikker og har en ny strategi for fremtiden. Dette betyder ifølge Kristian Jessen. at man vil åbne 60 nye butikker i Danmark de kommende år.
– Vores tyske ejer bakker op om den nye strategi og det er kapitalforhøjelsen et udtryk for. Vi er i færd med at investere i et helt nyt butikskoncept, modernisering af de eksisterende butikker og mange nye de kommende år. Det koster dyrt, men vores ejer tror på det danske marked og planen, siger Kristian Jessen til Finans.