To nye bioraffineringsprojekter, som skal bane vejen for store klimagevinster i landbruget, er blandt de 17 projekter over hele landet, som til sammen modtager mere end 100 mio. kroner i tilskud fra GUDP
Fiskechips, droner til præcisionslandbrug og ikke mindst to nye bioraffineringsprojekter får nu mere end 100 mio. kroner i støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Projekterne kommer fra mange steder i hele landet, herunder Aalborg, Hanstholm, Aarhus, Skærbæk, Thyborøn, Nibe, Skælskør, Holstebro, Nykøbing Falster, Jammerbugt, Tjele og Vejle.
To pilotanlæg til grøn bioraffinering
To af de støttede projekter er anlæg, der skal raffinere grøn biomasse. Her bliver f.eks. græs produceret til foder og fødevarer. Græs og andre flerårige afgrøder har et markant lavere klimaftryk end produktion af majs og korn.
– Det er fantastisk, at vi nu kan sætte gang i to projekter, der vil accelerere bioraffinering i Danmark. Nu får Danmark den største og mest avancerede demonstrationsplatform indenfor grøn bioraffinering i Europa. Det vil give de bedste forudsætninger for at få mest værdi ud af at bioraffinere græs – lige fra marken til de endelige højværdi produkter til både mennesker og dyr, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Bioraffinering kan være med til at løse de miljø- og klimaudfordringer, som vi står over for. Det er allerede slået fast flere gange af regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi, det Nationale Bioøkonomipanel samt Det Økologiske Erhvervsteam.
De to bioraffineringsprojekter GRØNBIORAF og SUBLEEM 2.0 får hhv. otte mio. kroner og 2,8 mio. kroner.
Deltagerne på GRØNBIORAF er Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Agro Business Park. Derudover samarbejder projektet med Arla, Danish Crown, DLG og DLF. Projektet skal etablere et nyt bioraffineringsanlæg ved Aarhus Universitet i Foulum med en kapacitet på 20 ton biomasse/time, hvor hele værdikæden fra råvare, logistik til forarbejdning kan afprøves og dokumenteres i stor skala.
Projektet SUBLEEM 2.0 har fokus på at lave grøn biomasse om til produkter af høj værdi som fx proteiner og kostfibre, der kan bruges i fødevarer. Anlægget får adresse ved Teknologisk Institut i Tåstrup, og projektet løber til og med 2019.
Fakta om bioraffinering
– Ved at bioraffinere græs/kløvergræs kan fibrene udnyttes til foder til køer, den såkaldte ”brunsaft” kan laves til biogas, og et proteinkoncentrat kan blive til foder til fjerkræ, grise og måske med tiden – også til fødevareingredienser i mad til mennesker.
– En af de store gevinster ved bioraffinering af grøn biomasse er, at omlægning af landbrugsafgrøder fra korn og majs til græs/kløvergræs vil sænke CO2-udledningen betragteligt. Kornproduktion har nemlig et markant større klimaaftryk end produktion af græs/græskløver.
– Parterne bag PSO-aftalen, som består af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale og SF, afsatte i juni 2017 midler til etablering af pilotanlæg for grøn bioraffinering.
Yderst forskellige formål
Der bliver derudover givet støtte til et udvikling af et videometrisk system til arts- og vægtsortering af fisk, bæredygtig udnyttelse af fiskeskind til fødevareingredienser og sunde snacks, kunstig intelligent automatiseret big data sted specifik beslutningsstøtte til landbrug, bioforsuret gyllefiberstrøelse til kvægstalde med bakteriehæmning og ammoniakreduktion, fødevarer med unik naturlig berigelse af vitaminer, protein og probiotika , optimeret transport af søer med bedre dyrevelfærd og højere værdi, netværk for plantebaseret fødevareudvikling, økologisk dyrkning af sukkerroer samt optimering af naturkøds kommercielle potentialer.
Den samlede liste med beløb kan på mst.dk.