Takket være lokale kræfter i Valby, bliver der også økologisk marked i København i år. Økologisk Markedslaug vil skabe stemning på Valby Tingsted ti lørdage hen over sommeren. 18. juni går det løs med økologiske jordbær og nye økologiske kartofler, lover formanden for Økologisk Markedslaug, Marianne Vanghøj.
Økologisk Markedslaug har i flere omgange gennemført markeder på Østerbro, men det er svært at skaffe økonomi til at gennemføre markederne, og Østerbro meldte allerede sidste år pas.
Nu genopstår markedet så i Valby, men Marianne Vanghøj ærgrer sig over, at det hvert år er en kamp at stampe midler op til at afvikle markederne, der er med til at skabe liv i gaden og sætte fokus på gode, økologiske råvarer.
Klik på overskriften for at læse andre artikler om økologi.