Fødevarekontrollens Rejsehold afslørede søndag en ulovlig slagtevirksomhed på Gabsvej i Aulum i Nordjylland. Herfra solgte ejeren blandt andet ænder, gæs og kyllinger. Slagtningerne foregik under stærkt uhygiejniske forhold i stalden blandt levende kvæg og fjerkræ. Ejeren af ejendommen havde hverken de nødvendige autorisationer eller gennemførte den lovpligtige egenkontrol. Slagteaffaldet var heller ikke bortskaffet korrekt, men ulovligt hældt i ejendommens gylletank.
Fødevarekontrollen har konfiskeret en del af slagteudstyret og ejeren kan nu se frem til flere bøder.
Dyrene har ikke været omfattet af den lovpligtige dyrlægekontrol og det kan derfor ikke udelukkes, at dyrene har været syge i forbindelse med slagtning, at kødet indeholder sygdomsfremkaldende bakterier eller er fordærvet.