Sew-Eurodrive har nu tromlemotorer i programmet, nemlig ECDriveS, (Electronically Commutated Drive System). En børsteløs DC gearmotor. Det står samtidig for ”easy drive” – den simple, effektive og kostbesparende motorløsning fra Sew-Eurodrive til rulletransportører.
ECDriveS er en vigtig tilføjelse til virksomhedens brede produktprogram af standard gearmotorer, motorstartere og decentrale automationsløsninger til fødevarevirksomheder (fås op til IP66 i rustfrit stål), logistikbranchen og meget mere.
De nye ECDriveS er ren ”plug and play” med simpel integrering og opstart. Det er det blot at tilslutte dem, og de er klar til drift – derfor kaldes de ”easy drive”.
De børsteløse DC gearmotorer er integreret direkte i rullerne, med eksternt kommunikationsinterface, der enten kan være ethernet-baseret eller binært styret, og med præcis positionering takket være integreret encoder-teknologi.