Nem håndtering, lav vægt, lang holdbarhed og et flot udseende – det er, hvad Tobias Metten, direktør for den tyske familievirksomhed Metten Fleischwaren, umiddelbart fremhæver, da han bliver bedt om at nævnte de fordele, han ser i SuperLift plastspanden fra RPC Superfos. Firmaet benytter denne emballageløsning til fem forskellige slags pølser, som bliver solgt engros.
Mettens’ kernemålgrupper for de store forpakninger er engroshandlen og foodservice industrien.
– I storkøkkener, hvor der hver dag tilberedes mange måltider med pølser, har tømt emballage en tendens til at fylde meget og dermed optage en del arbejdsplads. Her betyder det en afgørende positiv forskel, at spandene kan stables – hvor der er plads til én spand, er der plads til en hel stak tomme spande, forklarer Tobias Metten.
Gennem In-Mould Labelling er spanden forsynet med iltbarrierebeskyttelse, som betyder, at pølserne har en holdbarhed på ni måneder ved stuetemperatur, altså helt uden køling.
Metten kører en autoklavering ved meget høj temperatur i halvanden time for at opnå den lange holdbarhed
– I vores pølseproduktion sætter vi i øvrigt også stor pris på, at hver enkelt palle har plads til betydeligt flere stablede beholdere sammenlignet med metaldåser. Det giver en bedre udnyttelse af lagerpladsen og nedsætter omkostninger til transport, slutter Tobias Metten.