2017 blev det tiende vådeste år på landsplan, siden DMI begyndte at måle i 1874, og det har store konsekvenser for de danske landmænd.
– I flere egne af landet har vi set landmænd, som ikke har haft mulighed for at høste sine afgrøder, og endnu værre er det, at man ikke har kunnet så de vintersædsafgrøder, som man har skullet til høsten for 2018. Det er et kæmpestort problem for landmændene. Det koster dem milliarder. Det skal ikke ret meget øget grundvand til, før man reducerer udbyttet med mellem 20-40 procent på en mark, siger Lars Hvidtfeld, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Jyllands-Posten skriver mandag, at grundvandet er steget en til to meter flere steder i landet. I avisen har professor Jørgen Eivind Olesen to forslag til, hvordan man kan løse problemet. Han mener, at man enten kan fjerne landbrugene fra nogle ådale og lade vandet i åer og vandløb brede sig der.
Et andet forslag er at grave vandløbene bredere og dybere, og det ser Lars Hvidtfeld som mere relevant.
– Allerede i dag bliver der lavet mange vådområdeprojekter i ådale, men det er ikke kun i lavtliggende områder, at der er problemer, det er også i højtliggende områder, at grundvandet står højt. Så det, det handler om, er at sikre, at der er en god kapacitet i vores vandløb, og det vil sige, at vandløbene skal måske også være bredere og dybere, siger Lars Hvidtfeld ifølge Ritzau.
Formanden for Folketingets miljøudvalg, Pia Adelsteen (DF), er enig i, at vandmasserne er et stigende problem, og at afvandingsproblemerne fra markerne bør tages op fra politisk hold.
– Ja. Det vil jeg mene, at vi gør. For vi skal alligevel have kigget på, hvordan vi får lavet afvandinger. Og så vil det være naturligt at tage med, siger hun.
Et alvorligt og lidt overset problem.
Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet mener, at den voldsomme vandmængde er et stigende og overset problem.
Og det er formanden for Folketingets miljøudvalg, Pia Adelsteen (DF), enig med professoren i.
– Vi taler meget om, at der er meget vand på marker, og at der er afvandingsproblemer, siger Adelsteen.
– Men der er ikke rigtig nogen af os, der har spekuleret i, at det er grundvandet, der også stiger. Jeg har i hvert fald ikke. Så på den måde kan man godt sige, at det er et overset problem. Jeg synes, man skal gøre noget ved det. Vi er altså nødt til at have steder, hvor vi kan dyrke korn og andre afgrøder, så vi har noget at leve af, siger Pia Adelsteen.
Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, er ikke i tvivl om, at der skal gøres noget ved problemet.
– Vandet skal kunne komme væk. Der skal tages hensyn til, at landmændene kan få afvandet markerne. I byerne skal vi kunne gå tørskoet, fastslår han.
– Undtagelsesvis kan det godt tænkes, at der kan være enkelte helt lavt liggende arealer, som det er bedst at tage ud af produktion. Generelt er det ikke løsningen. Løsningen er at sikre afvandingssystemer, så vandet kan komme væk, siger Venstre-ordføreren.
Jørgen E. Olesen siger til Jyllands-Posten, at han ikke har noget entydigt svar på, hvad man kan gøre ved problemet.
– Men et kompromis kunne være helt at fjerne landbrugene fra nogle ådale og så lade vandet i åer og vandløb brede sig her, siger han.
Og selv om Danmarks Naturfredningsforening er enig i, at vandløbene udgør en udfordring, så er udgravning ikke nødvendigvis løsningen.
Det mener Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i foreningen.
– Men man kan ikke blot grave sig ud af problemerne. Nogle steder vil det være bedre for samfundet, at man opkøber jord fra landmændene, og her lader vandet brede sig, siger hun til Jyllands-Posten.